Ungekontakten - fysisk rådgivning

Sidst opdateret: 04-08-2022 11:08
Snak med os om skole, ensomhed, mobning, selvskade, venner, lavt selvværd, forældre, stress, angst, rusmidler m.m.

Det er let at komme i kontakt med os. Du kan ringe, chatte, sms'e eller komme forbi. Døren er åben, så du behøver ikke at bestille tid.

Vi er seks professionelle ungerådgivere. Vi har mange års erfaring med at tale med alle unge om stort og småt. Vi brænder alle for at gøre en forskel, og vi gør os umage for, at du føler dig tryg i vores samtaler.

Alle støder ind i problemer, som kan være svære at løse alene. Måske går du i din hverdag og tumler med noget, som du gerne vil dele og/eller har brug for hjælp til at håndtere. Ingen problemer er for store eller for små. Vi lytter, og vi er her for din skyld. Vi arbejder altid med at finde muligheder og løsninger sammen med dig ud fra dine ønsker. Hvis der er behov for en anden hjælp, end den vi tilbyder, hjælper vi dig trygt videre til det rette tilbud.

Vores erfaring er, at vi oftest kan give dig den bedste hjælp, hvis dine forældre kender til og kan støtte op om forløbet i Ungekontakten. Vi aftaler sammen, hvad dine forældre skal vide, og hvad du ønsker, skal være fortroligt.

Vil du være anonym kan du:

  • Møde personligt op i vores åbningstid.
  • Skrive en mail fra en mailkonto, hvor dit for-og efternavn ikke fremgår.
  • Ringe fra et taletidskort eller trykke #31# for skjult nummer. Husk at fortælle os, at du ønsker at være anonym.
  • Benytte sms eller chatten.

Tavsheds- og underretningspligt
Som rådgiver i et kommunalt ungdomstilbud har vi tavshedspligt. Det betyder, at det, du fortæller, bliver mellem os. Bliver vi alvorligt bekymrede for din udvikling og trivsel, skal vi dog informere Socialforvaltningen. Hvis det er tilfældet, snakker vi på forhånd med dig og eventuelt dine forældre om, hvordan Socialforvaltningen kan hjælpe dig.

Tilbuddet er for dig, som…

  • Du er mellem 14 og 17 år
  • Du bor i Aarhus Kommune
  • Du er her frivilligt - fordi det giver mening for dig
  • Du er pårørende, ven, bekendt eller andet til en ung ml 14 - 17 år, som har det svært i livet

Kontaktinformation

Ungekontakten, Aarhus Kommune
Skanderborgvej 156, 8260 Viby J.
Åbningstid: Hverdage 12-15

41856343
sidl@aarhus.dk

Kontaktperson:
Sinne Dalsgaard Barter