Ung-til-ung

Sidst opdateret: 02-06-2021 09:06

Ung-til-ung er et fællesskab, hvor unge mellem 15-30 år mødes hver måned om forskellige aktiviteter og udflugter. Det kan være alt fra bowling, hygge på brætsspilscafé eller en tur i Tivoli. Alle aktiviteterne er gratis og bliver arrangeret og afviklet af en gruppe af frivillige. Der bliver arrangeret ca. 1-2 aktiviteter i måneden, og de bliver løbende slået op på denne Facebook gruppe: DFUNK Ung-til-ung Aarhus

Tilbuddet er for dig, som…

er 15-30 år, uanset baggrund.

Vil du være frivillig her?

Som frivillig i Ung-til-ung Aarhus bliver du en del af et mangfoldigt ungefællesskab, hvor unge mødes om aktiviteter, oplevelser og udflugter i Aarhus og omegn. Som frivillige er du med til at skabe fede aktiviteter, hvor unge på tværs af kulturer kan lære hinanden at kende og få nye oplevelser.

Som frivillig skal du:

  • Være initiativrig og deltage i planlægningsmøder med frivilliggruppen hver/hveranden måned. Til møderne er der fokus på at styrke sammenholdet og kendskabet til hinanden i frivilliggruppen, tage godt imod nye frivillige og få planlagt kommende aktiviteter
  • Stå for at planlægge og afholde aktiviteter med resten af frivilliggruppen
  • Have øje for, at alle, der møder op til jeres aktiviteter, bliver taget godt imod og rystet sammen med de andre deltagere
  • Udbrede kendskabet til jeres gruppe blandt nye deltagere og samarbejdspartnere


Som frivillig får du:

  • Erfaring med at arbejde projektorienteret, og du kommer til at få hands-on erfaring med alle projektets faser, lige fra idegenerering, planlægning og udførelse. Der er plads til, at du kan udfolde din kreativitet og tænke stort – eller småt
  • Mulighed for at sætte din faglighed i spil, hvis du fx læser antropologi, folkesundhedsvidenskab eller til lærer?
  • Gode oplevelser i fællesskab med andre unge fra forskellige kulturer


Vil du være med?

Eller vil du gerne høre mere, før du beslutter dig? Så send os en mail på frivillig@dfunk.dk.

Kontaktinformation

DFUNK - Dansk Flygtningehjælp
Tage Hansens Gade 8B, 8000 Aarhus
Åbningstid: Hver måned

50552934
annie@dfunk.dk

Kontaktperson:
Annie Stenderup