SUMH AKTIV Århus/Østjylland

Sidst opdateret: 18-08-2021 01:08

SUMH AKTIV Århus/Østjylland er et socialt og fagligt fællesskab for og af unge med handicap/funktionsnedsættelse i aldersgruppen 15-35 år. SUMH AKTIV Århus/Østjylland hører under vores tiltag SUMH AKTIV, som sørger for lign. tilbud rundt om i hele landet og som under Corona ned-lukningen har sørget for en lang række online tiltag. Tidligere arrangementer i SUMH AKTIV regi tæller blandt andet; Fællesspisning, Foredrag, Ølsmagning, Online-Ølsmagning, Banko og meget mere.

SUMH AKTIV Århus/Østjylland skal skabe fællesskaber og bekæmpe ensomhed blandt unge med handicap. Vi er organiseret under følgende to Facebook-sider:

SUMH AKTIV Århus/Østjylland: https://www.facebook.com/groups/156349471629484

SUMH AKTIV ONLINE: https://www.facebook.com/groups/728583904616188

Du kan blive en del af SUMH AKTIV Århus/Østjylland som frivillig eller som deltager i vores aktiviteter. Til vores arrangementer vil du møde unge på tværs af mange forskellige handicaps, funktionsnedsættelser og diagnoser, og vi tænker således altid tilgængelighed med i vores tilbud. Alle SUMH AKTIV arrangementer er som udgangspunkt 100% finansieret af SUMH. Du behøver ikke være medlem af hverken SUMH eller en af vores medlemsorganisationer for at deltage.

Har du lyst til at vide mere, så kontakt esben@sumh.dk

Tilbuddet er for dig, som…

Tilbuddet er for og af unge med handicap, funktionsnedsættelse (fysisk eller kognitivt), eller kroniske sygdomme i aldersgruppen 15-35 år.

Vil du være frivillig her?

Det eneste vi forventer af dig som frivillig i SUMH AKTIV Århus/Østjylland er motivation og engagement. Vi har plads til at alle og vi forventer ikke du bidrager med mere end hvad du har ressourcer og overskud til.

Kontakt esben@sumh.dk for mere information.

Kontaktinformation

Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH)
Blekinge Boulevard 2, 8000 Taastrup
Åbningstid: 09:00 - 16:00

92150514
esben@sumh.dk

Kontaktperson:
Esben Gejl