Studiestøtte på dokk1

Sidst opdateret: 18-06-2021 02:06

Foreningen for Uddannelse og Trivsel tilbyder studiestøtte til studerende og unge i uddannelse i form af vejledning og samtaler, der er med til at øge trivslen under uddannelse. Støtten til de studerende kan både have karakter af mental støtte og mere akademisk studiestøtte. Den mentale del kan bl.a. omhandle: ◾Samtaler og teknikker, der dæmper stress og angst ◾Vejledning i at etablere en hverdag, hvor du trives som studerende ◾Mental og angstdæmpende forberedelse på mundtlig eksamen Den mere direkte støtte til selve studiet kan bl.a. omhandle: ◾Støtte til udarbejdelse af en større eller mindre skriftlig opgave. Vi hjælper dig bl.a. med at strukturere din opgave og sikre en rød tråd fra start til slut. ◾Vejledning i forhold til at strukturere din tid og din hverdag samt prioritere i læsestof. ◾Støtte til forberedelse af mundtlig eksamen ◾Vejledning i og teknikker til at læse tekster og tage notater   Hvis du vil være sikker på at få vejledning, kan du booke en tid, men du er også velkommen til bare at dukke op, og se om der er ledigt. Du kan læse mere om Foreningen for Uddannelse og Trivsel her og se de konkrete datoer for studiestøtten på dokk1 her.

Tilbuddet er for dig, som…

Er studerende eller mere generelt ung i uddannelse, som oplever udfordringer og mistrivsel.

Vil du være frivillig her?

Du er velkommen til at henvende dig til os, hvis du ønsker at blive frivillig i vores studiestøtte på dokk1. Det er dog en forudsætning, at du enten er studerende på pædagogisk psykologi eller psykologistudiet eller alternativt er færdiguddannet cand. pæd. i pædagogisk psykologi eller cand.psych.

Kontaktinformation

Foreningen for Uddannelse og Trivsel
Mejlgade 27, 8000 Aarhus C
Åbningstid: 2. onsdag i hver måned kl. 10-12

28698474
uddannelseogtrivsel@gmail.com

Kontaktperson:
Rikke Billeskov Jansen