Sociale arrangementer for unge

Sidst opdateret: 23-09-2021 10:09

I HUSRUM laver vi en masse forskellige sjove og hyggelige sociale arrangementer, hvor du kan møde andre unge i trygge rammer. Nogle gange er vi i vores egne lokaler, nogle gange er vi ude i byen. I HUSRUM Aarhus mødes man typisk torsdag aften eller søndag eftermiddag, og du er velkommen lige så tit du vil! Det er gratis at være med. Vi kunne eksempelvis finde på at:

  • Besøge Brætspilscaféen
  • Tage til koncerter eller besøge museer
  • Holde fællesspisning
  • Mødes i vores DIY-Klub
  • Gå tur i skoven, på stranden eller et helt tredje sted
  • holde studiecafé
  • Mødes om bålhygge

Hver onsdag aften har vi desuden online fællesspisning på Zoom. Og indimellem tilbyder vi online events med oplægsholdere, quiz, banko eller spil. Der er altid to-tre frivillige til at tage imod dig, ligesom de sørger for runde godt af igen. En del af vores frivillige er unge, som selv er startet hos os som deltagere. Inden man bliver en del af vores fællesskab, inviteres man til en indledende samtale med vores ansatte koordinator.

Tilbuddet er for dig, som…

Er ung i alderen 16-30 år og oplever ensomhed og savner at være mere sociale sammen med andre unge. I HUSRUM kan man blive en del af et positivt og ligeværdigt fællesskab, hvor alle har noget at bidrage med og alle ind imellem kan være sårbare.

Ca. halvdelen af de unge, der henvender sig til HUSRUM har udfordringer med angst, depression, social fobi, stress og lignende.

Vores sociale arrangementer foregår primært i Aarhus C.

Vil du være frivillig her?

Som frivillig indgår du i et stærkt frivilligt fællesskab, hvor mange forskellige frivillige støtter unge med et kærligt skub i den rigtige retning gennem nærværende samvær og fællesskab med andre unge.

Vi har brug for frivillige over 20 år, der har lyst og overskud til at gøre en positiv forskel.

Som frivillig bliver du i høj grad en rollemodel og en ressource, der kan lytte, støtte og motivere unge til at tage hånd om det, der er svært. Som frivillig får du mulighed for at være med i udviklingen af vores forskellige aktiviteter.

Du skal gennemføre vores obligatoriske introkursus og deltage i kvartalsvise frivilligmøder. Derudover tilbydes løbende supervision og faglige kurser.

Kontaktinformation

HUSRUM Aarhus
Sønder Allé 33, 8000 Aarhus C
Åbningstid: mandag-fredag 9-16

22114838
aarhus@husrum.dk

Kontaktperson:
Line Laxy Jensen