Social Drive Out
Sidst opdateret: 04-10-2022 10:10Mange personer der kæmper med ensomhed, udsathed eller på anden måde har det svært i livet kan savne rumlige og uforpligtende fællesskaber, hvilket Social Drive Out er sat i verden for at skabe.
Social Drive Out er en Pop-Up Café på en ladcykel, der kører ud til forskellige boligområder i Viby og bringer nærvær ud. Nærværet skænkes i form af gratis kaffe, kage og samvær og gode snakke. Hvis der er behov for det, så tilbyder vi at hjælpe med henvisninger til forskellige former for gratis rådgivning eller sociale tilbud enten hos Café Parasollen, som Pop-up Caféen kører ud fra eller hos de pågældende boligforeninger.
Pop-Up caféen er som udgangspunkt udendørs under en pavillon på regnfulde dage, men enkelte steder kan vi rykke indenfor i lånte lokaler.
Det er gratis og alle kan deltage - man skal bare møde op, som man er.
Vi slår Pop-up Caféen op følgende steder hver uge:
- Tirsdag kl. 10.00 – 11.30 i Vestergårdsparken (Ved legepladsen – Se placering her)
- Tirsdag kl. 12.00 – 13.30 på Myrholmsvej (Ved Myrhuset M2 – Se placering her)
- Tirsdag kl. 14.00 – 15.30 i Vårkjærvej (Ved legepladsen – Se placering her)
- Torsdag kl. 10.00 – 11.30 på Kjærslund (Ved det grønne område – Se placering her)
- Torsdag kl. 12.00 – 13:30 på Søndervangen (Ved Basen – Se placering her)
Social Drive Out er en del af KFUM's Sociale Arbejde og støttet af Socialstyrelsen. Lige nu kører Social Drive Out ud i 16 forskellige byer i Danmark og bringer nærvær til ensomme og socalt udsatte.
Der kan læses mere om Pop-Up Caféen på Café Parasollens hjemmeside her og her.
Tilbuddet er for dig, som…
- gerne vil lære nye at kende
- vil være med til at skabe fællesskaber eller savner nogen at snakke med.
Pop-Up caféen er for alle uanset alder og bopæl.
Vil du være frivillig her?
Vil du være med til at fjerne ensomhed med kaffe og nærvær? Så bliv frivillig hos Social Drive Out
-
Give nærvær i form af at snakke, lytte eller hjælpe caféens gæster med fx at finde lokale fællesskaber, få rådgivning eller lign.
-
Skænke kaffe og kage til caféens gæster
-
Pakke Pop-up Caféen ud og sammen igen
-
Mellem 2 til 6 timer i ugen alt efter hvordan det passer dig.
-
Det vil sige, at du kan være med på alle besøg den givende dag eller blot være med til ét eller to besøg, alt efter hvad der passer dig bedst!
Lyder det som noget for dig?
Så skriv eller ring til projektkoordinator Henriette Gylling - så finder vi ud af noget sammen
VI GLÆDER OS TIL AT HAVE NETOP DIG MED PÅ HOLDET!
Kontaktinformation
Grundtvigsvej 4, 8260 Viby J
Åbningstid: Tirsdag og Torsdag - se beskrivelse for nærmere information
28699320
jeggirkaffen@kfumsoc.dk
Kontaktperson:
Henriette Gylling