Seniorsvømning 65+ (Gellerupbadet)

Sidst opdateret: 30-06-2022 11:06

Kom og tilbring et par hyggelige timer i Gellerupbadet, Badeanstalten Spanien, Lyseng Svømmebad, Århus Svømmestadion eller Tovshøjskolens svømmehal.

Hvad kan en lektion i seniorsvømning indeholde? 
  • Vandgymnastik
  • Aquajogging - effektiv men skånsom konditræning i vand med stort svømmebælte på
  • Motionssvømning
  • Socialt samvær

Vi laver primært vandgymnastik og aquajogging. Indholdet i træningen varierer og afhænger bl.a. af vanddybden. Hvis der ikke står andet, vil du kunne bunde.

Vi slutter af med fælles kaffe/te, socialt samvær og nogle gange morgenmad eller frokost.

Pris:

Selve undervisningen er gratis, men der kræves entrebillet i svømmehallerne med offentlig adgang. 

For at deltage i seniorsvømning skal du således købe en entrebillet i svømmehallen. Det kan være en god idé at købe et 12-turs kort. Køb klippekortet online her. 

Tilmelding:

Deltagelse i seniorsvømning kræver tilmelding ved Folkesundhed Aarhus på telefon 41 85 51 29 mandage og onsdage fra 13.00 - 14.00.

Tilmeldingen gælder indtil udgangen af indeværende skoleår.

Hvis du i løbet af året ikke ønsker at deltage længere, skal du kontakte Folkesundhed Aarhus, så en anden har mulighed for at få pladsen på holdet.  

Der er løbende tilmelding hele året – se længere nede. Hvis der ikke er plads på holdet, kan du komme på venteliste. 

Hvornår:

Mandag 
Hold 1: Kl. 08.15 - 09.00 
Hold 2: Kl. 09.15 - 10.00  

Onsdag 
Hold 3: Kl. 08.15 - 09.00 
Hold 4: Kl. 09.00 - 09.40 
Hold 5: Kl. 09.45 - 10.30

Torsdag  
Hold 6: Kl. 15.15 - 16.00  

Fredag 
Hold 7: Kl. 09.10 - 09.55

Tilbuddet er for dig, som…

  • er 65+ år. Alle kan deltage, uanset om du er nybegynder eller øvet svømmer, har små skavanker, eller er i fin form.  
  • Obs! Du skal kunne svømme for at deltage på hold med dybt vand

Kontaktinformation

Folkesundhed Aarhus, Frydenlund
Karen Blixens Blvd. 41A, 8220 Brabrand
Åbningstid: Telefontid: Mandage og onsdage fra 13.00 - 14.00.

41855129
folkesundhed@mso.aarhus.dk