Selvhjælpsgrupper for voksne med angst

Sidst opdateret: 18-08-2021 12:08

I Århus kommune har vi selvhjælpsgrupper for alle der har ikke-psykotisk angst. Det kan fx være hvis man har socialfobi, som er angst for at være i sociale sammenhænge som møder, fester, i klassen eller lignende. Mange har også panikangst, som er pludselige anfald af panik, ledsaget af kvalme, svimmelhed, hyperventilation ol. Helbredsangst er angst for at fejle noget alvorligt, ofte for en specifik sygdom som sklerose eller cancer. Generaliseret angst er mere en generel angstfølelse uden noget specielt objekt. Agorafobi er angst for åbne pladser og menneskemængder fx i indkøbscentre eller til koncerter eller hvis det er slemt angst for at gå ud i det hele taget. Specifik fobi/enkeltfobi er angst for fx edderkopper, at flyve eller lukkede rum og der er virkeligt mange forskellige enkeltfobier, mange har dem uden at det påvirker det daglige liv nævneværdigt. Men de førstnævnte angstlidelser kan være meget hæmmende for ens livsudfoldelse og det er vigtigt at få noget hjælp, så angsten ikke overtager ens liv.

Hvis du vil være med i en gruppe i Århus kan du ringe til vores rådgivning på tlf.: 7027 1320, se åbningstider på www.angstforeningen.dk grupperne ledes af studerende fra Aarhus Universitet og mødes hver anden uge en hverdagsaften fra 19-21.

Tilbuddet er for dig, som…

Er voksen (18+) og har angst.

Vil du være frivillig her?

Hvis du er studerende på psykologi hører vi meget gerne fra dig. Kontakt Marie Andersen på mail marie@angstforeningen.dk

Kontaktinformation

Angstforeningen
Peter Bangsvej 5B, 8000 Frederiksberg
Åbningstid: hverdage

70271320
info@angstforeningen.dk

Kontaktperson:
NN