Samtalegrupper for unge

Sidst opdateret: 23-09-2021 10:09

HUSRUMs samtalegrupper er et forløb med 12 ugentlige mødegange, hvor en gruppe af seks-syv unge mødes en hverdags aften pr. uge. Formålet er at erfaringsudveksle og finde løsninger i fællesskab. Til møderne kan du snakke med de andre om dine udfordringer, og du kan også vælge bare at lytte til de andre, hvis du er mere tryg ved det. Vores program for samtalegrupperne er sat sammen med det formål, at give dig tro på dig selv, mod til at stå ved hvem du er og tryghed ved at være social. Det er ikke terapi eller behandling, men hjælp til selvhjælp. Samtalegrupperne ledes af tre frivillige, hvor af den ene frivillige er en ung, der selv har gået i en samtalegruppe. Inden du kan starte i en samtalegruppe inviteres du til en indledende samtale med vores ansatte koordinator.

Tilbuddet er for dig, som…

Er ung i alderen 16-30 år og oplever ensomhed eller som savner at være mere sociale sammen med andre unge.

Ca. halvdelen af de unge, der kommer i HUSRUM har eller har haft udfordringer med angst, depression, stress, social fobi eller lignende.

Vi tilbyder et mangfoldigt og ligeværdigt fællesskab, hvor alle har noget at bidrage med og hvor alle indimellem kan være sårbare.

Vores samtalegrupper har forskellige lokationer i Aarhus C, Tilst og Gellerup.

Vil du være frivillig her?

Som frivillig indgår du i et stærkt frivilligt fællesskab, hvor mange forskellige frivillige støtter unge med et kærligt skub i den rigtige retning som samtalegruppeleder.

Vi har brug for frivillige over 20 år, der har lyst og overskud til at gøre en positiv forskel. Som gruppeleder skal man kunne møde alle de 12 gange som gruppeforløbet varer. Derudover skal man deltage i vores obligatoriske introkursus og vores kvartalsvise frivilligmøder. Derudover tilbydes supervision og faglige kurser.

Kontaktinformation

HUSRUM Aarhus
Sønder Allé 33, 8000 Aarhus C
Åbningstid: mandag-fredag 9-16

22114838
aarhus@husrum.dk

Kontaktperson:
Line Laxy Jensen