Pirat for en dag

Sidst opdateret: 12-05-2022 10:05

Pirat for en dag – aktivitetsdag for børn med særlige behov

Det stolte skib Momentet sætter sejl onsdag d.13. juli kl.10 og sejler afsted med en besætning af vandglade pirater i alderen 6-12 år.

Går du rundt med en pirat gemt i maven eller ved du bare ikke, hvad du skal få tiden til at gå med i din sommerferie, så får du nu mulighed for at blive pirat for en dag og sejle på togt med det stolte skib Momentet.

På vores pirat-togt skal vi bl.a.:

  • Sejle om kap i svømmehallen
  • Gå planken ud
  • Udkæmpe søslag
  • Udforske nyt land

Og vigtigst af alt! Vi skal finde guldskatten!

Praktisk information:
Vi starter kl.10:00 på Fælleskabspladsen og vores togt slutter kl.14:00

Alle pirater spiser medbragt frokost kl.12:00

www.lystrupsvoemning.dk kan du tilmelde dig ”Pirat for en dag”

OBS! Pirat for en dag er et arrangement tilrettelagt for børn med særlige behov. Dette kan indebære børn med usikkerhed, psykisk sårbarhed, overvægtsproblemer, motoriske udfordringer, ADHD eller lignende. Har du spørgsmål om målgruppen, kan du kontakte: Foreningsudvikler Jesper Nielsen, mobil: 21294801 – mail: aktiv@lystrupsvoemning.dk

Deltagere med personligt hjælperbehov skal have egen hjælper med.

 

Tilbuddet er for dig, som…

  • elsker at lege i vand og at være aktiv i din sommerferie.
  • er 6-12 år og som har særlige behov. Det kan være at du har ADHD, ADD eller måske autisme spektrum forstyrrelse. Det kan også være du har et fysisk handicap eller måske du bare synes du passer bedre til et arrangement, hvor der bliver taget lidt bedre hensyn til dine behov.

Kontaktinformation

Lystrup Svømning
Lystrup Centervej 47b, 8250 Lystrup
Åbningstid: Onsdag d.13. juli kl.10-14

21294801
aktiv@lystrupsvoemning.dk

Kontaktperson:
Jesper Nielsen