Pigelejr

Sidst opdateret: 13-12-2021 01:12

Er du til gymnastik, pigepower, sjov og hygge? KOM MED PÅ ÅRETS VILDESTE LEJR!

Der vil blive grint, danset, hygget og ikke mindst lavet en masse gymnastik og bevægelse, når DGI Østjylland Gymnastik & Fitness samler alle friske piger mellem 7 og 13 år til et døgn med fuld fart.

De søde og dygtige instruktører har planlagt et program med masser af bevægelse, sjov og ballade inde såvel som ude.

På pigelejren får du:

  • Gode oplevelser i fantastiske rammer
  • Søde og dygtige instruktører
  • En mulepose
  • Et diplom til at tage med hjem
  • Frokost, eftermiddagssnacks, aftensmad og aftensnacks om lørdagen
  • Morgenmad og formiddagssnacks om søndagen
  • Fælles overnatning i hallen

Du skal selv medbringe:

  • Dit bedste humør
  • Dit gymnastiktøj
  • Sovepose og liggeunderlag

Din pris for at være med til det hele er 495 kr.

DGI tildeler fripladser til børn og unge op til 25 år af vanskeligt stillede forældre, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Fripladsen tildeles på baggrund af en kort begrundelse for barnets/familiens behov for støtte, og der kræves ikke dokumentation for husstandens økonomi eller lignende. Søg om friplads på idræts- og sommerskoler for børn og unge - Projekter med DGI

Instruktørerne på lejren har stor erfaring med afvikling af lejre for målgruppen, og de vil sørge for trygge og gode rammer for alle pigerne.

Lejren er for alle piger - nybegyndere såvel som øvede - så tag din veninde, nabo eller søster med og få en sjov oplevelse med masser af bevægelse og gymnastik.

Tilbuddet er for dig, som…

Elsker gymnastik, fælleskab, udfordringer og pigehygge!

Kontaktinformation

DGI Østjylland
, 8230

79404318
kristine.bisgaard@dgi.dk

Kontaktperson:
Kristine Bisgaard