Pårørendegrupper i Århus

Sidst opdateret: 24-09-2021 11:09

Man kan føle sig magtesløs, når man er pårørende til et menneske med angst uanset om den, der har angst, er barn, ung eller voksen. Til vores pårørendemøder kan du møde andre i samme situation under trygge rammer. Du får lejlighed til at udveksle erfaringer om, hvordan du bedst støtter og hjælper den, som har angst. Du får også lejlighed til at tale om dine egne svære følelser og om, hvordan du bedst tager vare på dig selv.

Vores grupper mødes som udgangspunkt en enkelt hverdagsaften om måneden, og grupperne er for pårørende til både børn, unge og voksne.

Det er gratis at deltage i pårørendemøder evt. bortset fra nogle kroner til en fælles kaffekasse. Du behøver heller ikke at være medlem af Angstforeningen for at deltage, men vi er taknemmelige, hvis du har lyst til at give os et bidrag på minimum 200 kroner. Se mere på vores hjemmeside.

Der er p.t. ingen pårørendemøder i Aarhus. Er du interesseret i pårørendemøder i Aarhus, så skriv en mail til Marie.
Vi starter op, når der er interesserede nok.

Tilbuddet er for dig, som…

Er pårørende til en som har angst.

Kontaktinformation

Angstforeningen
, 8000 Aarhus C
Åbningstid: Én hverdagsaften om måneden efter aftale

42920296
marie@angstforeningen.dk

Kontaktperson:
Marie Särs Andersen