Netværksgrupper for flygtninge

Sidst opdateret: 31-05-2022 10:05

Netværksgrupper for flygtninge er et samarbejde mellem Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. I indsatsen matcher vi frivillige og personer med flygtningebaggrund for a sikre en god og tryg start på livet i Danmark.

Som ny i Danmark kan det være svært at finde sig til rette i og forstå de danske regler, krav, kulturelle koder, indforståetheder og sprog. Der kan være mange praktiske udfordringer og forskellige barriere, men også muligheder, som kan være svære at overskue. Derfor kan det også være enormt svært og uoverskueligt at blive en aktiv del af samfundsfællesskabet. Vi tilbyder flygtninge et netværk, som kan introducere, støtte og hjælpe, så den nye virkelighed bliver mere overskuelig.

I Aarhus tilbyder vi netværk til flygtninge fra Ukraine, som er midlertidigt boligplaceret i kommunen. Frivillige hjælper herboende flygtninge fra Ukraine med at få et netværk, et overblik over kommunen og lokalsamfundets muligheder f.eks. legepladser, grønne områder, handlemuligheder, lokale genbrugsbutikker, svømmehaller, DOKK1, borgerservice og meget mere.

 

Tilbuddet er for dig, som…

...er flygtninge.
...har brug for støtte til at få et netværk som kan introducere, støtte og hjælpe, så den nye virkelighed bliver mere overskuelig.

Vil du være frivillig her?

Som frivillig stiller du din viden, nærvær, tid og ressourcer til rådighed for flygtninge i Aarhus. Du bliver matchet ind i en mindre netværksgruppe bestående både af danske frivillige, herboende ukrainske frivillige og nyankomne flygtninge fra Ukraine. I finder sammen ud af, hvad netværksgruppen skal foretage sig af aktiviteter f.eks. udflugter. Det primære formål er at sikre flygtninge fra Ukraine en tryg start i Danmark.

Vi forventer at du:

  • Har mulighed for at være frivillig én gang hver uge
  • Er god til at samarbejde
  • Møder mennesker i øjenhøjde
  • Er hjælpsom, forstående og udadvendt
  • Har mod på at hjælpe nye i Danmark

Kontaktinformation

Røde Kors Aarhus
Nørre Allé 32, 8000 Aarhus C
Åbningstid: Mandag/tirsdag 9 – 15. Onsdag/torsdag 9 – 17

86122460
integration.aarhus@rodekors.dk

Kontaktperson:
Lue Tornbo Baastrup