Netværk for kvinder på autismespektret

Sidst opdateret: 18-08-2021 01:08

NAUK  - står for Netværk for AUtistiske Kvinder og er – som navnet mere end antyder - et netværk for kvinder på autismespektret.

Formålet med NAUK er at skabe og drive netværksgrupper og mødesteder for kvinder på autismespektret, så de kan mødes i trygge autismevenlige rammer, møde ligesindede og måske for første gang få muligheden for at spejle sig i et andet menneske. Vi tror på, at man kan lære meget om sig selv og sin diagnose ved at møde ligesindede, og at man på den måde kan opnå en øget selvforståelse og en accept af sin diagnose. Begge dele kan være med til at forbedre ens livskvalitet.

Vi håber også på, at vi kan hjælpe med at skabe endnu mere fokus på området ”kvinder og autisme” og herunder betydningen af evt. at få en diagnose sent i livet. Autistiske kvinders og sendiagnosticeredes helt særlige problemstillinger har været underbelyst alt for længe.

Vi er her, vi har altid været her, og vi går ingen steder.

For at deltage i gruppen kan du få mere at vide på vores hjemmeside https://nauk.nu/2021-om-nauk/

Du kan se svar på de mest almindelige spørgsmål her https://nauk.nu/2021-om-nauk/faq

 

Tilbuddet er for dig, som…

Er kvinde på autismespektret, som har lyst til at mødes fysisk med andre i samme situation. (Det er ikke et krav, at du har en officiel diagnose. Du kan være under udredning eller identificere dig som autist. Hvorfor? Vi ved, at det kan være svært for kvinder at få en egentlig diagnose og i mange tilfælde bliver fejldiagnosticeret. Det skal ikke udelukke dig fra fællesskabet.)

Kontaktinformation

NAUK Aarhus
, 8000

00000000
aarhus@nauk.nu

Kontaktperson:
Rikke Daugård