Mental Styrketræning 18-25 år

Sidst opdateret: 18-08-2021 01:08
Mental styrketræning for dig

Vi opretter løbende hold (hele landet) så skriv dig på interesselisten på  https://www.ungudenmobning.dk/trivselsforloeb-interesseliste - så får du besked når vi starter et nyt hold op i dit område.

Forløbet er til dig, der ønsker at:

  • Styrke dig selv mentalt i forhold til dine sociale kompetencer, relationer og dit selvværd m.m.
  • Få redskaber du kan bruge til fx at undgå tankemylder og til at stå stærkere i modgang.
  • Udvikle dig positivt sammen med andre så du er bedre rustet til at tackle udfordringer uden at føle dig alene om det.

Et mental styrketræningsforløb er ikke terapi eller behandling men et møde mellem mennesker hvor der er plads til, at vi taler om det, der fylder og hvor vi kan hjælpe hinanden. Forløbene er for alle børn, unge og unge voksne der gerne vil have nye redskaber og nyt input til at stå stærkere.

Vi kommer med korte oplæg og en masse øvelser og refleksioner som kan hjælpe dig med at klare de udfordringer, du står med. På forløbet får du redskaber, som du kan bruge både nu og senere i livet og som gørr det lettere for dig at tackle livets udfordringer.

Vi taler sammen om metoder til bedre at kunne håndtere og forstå egne tanker og følelser. Når du forstår dig selv bedre, har du lettere ved at ændre på adfærd og tanker, som ikke gør noget godt for dig.

Forløbet er bygget op så der er plads til at tale om det, der fylder, mens vi samtidigt kommer med en solid værktøjskasse og viden der hjælper dig til at være glad for at være dig - præcis som du er!

Her er nogle eksempler på temaer, som kan tages op i forløbet:

Selvværd og selvtillid - bliv bevidst om dit eget værd og styrk din selvtillid
Styrker - få øje på dine styrker, ressourcer og muligheder, og lær at anvende dem
Tanker - håndtering af negative tanker og tankemylder
Følelser - lær at forholde dig til dine følelser
Sociale kompetencer - strategier til at styrke dine relationer
Negativ selvsnak - bliv god til at sortere i hvilken stemme du vælger at lytte til
Indre ro - find ud af hvordan du kan blive god til at hvile i dig selv
Mod og optimisme - træning af mod og optimisme klæder dig på til at kunne tackle livet

Ovenstående er blot eksempler - vi kan tage de temaer op som fylder for deltagerne!

Det får du ud af forløbet

Forløbet er for dig der ønsker at styrke dig selv mentalt sammen med andre. Vi kommer til at udfordre dig på nogle af dine tanker og overbevisninger - men aldrig mere end du kan klare!  Du vil helt sikkert rykke dig i en positiv retning og opleve en styrket tro på dine egne evner og muligheder.

På forløbet, der strækker sig over 8 mødegange, får du:

  • Mulighed for at møde andre der, ligesom dig, har lyst til at styrke sig selv mentalt
  • Øvelser der hjælper på lige netop det, der fylder noget for dig og for de andre på holdet
  • Gode samtaler med dygtige frivillige der er der for dig
  • Adgang til redskaber og metoder der hjælper dig med at håndtere fx tankemylder, stress, problemer i dit sociale liv, negative tanker, manglende motivation og andet, som du kunne tænke dig at få hjælp til. Vi kommer nemlig med mange års erfaring og en fyldt værktøjskasse!
  • Øget forståelse for dine tanker og følelser - med bedre indsigt i dig selv øger du dine chancer for at kunne ændre på det, du ikke længere ønsker.
  • Træning i at stå stærkere i livet - når du lærer at sige til og fra og passe på dine egen og andres grænser styrker det dig og dine relationer
  • Indblik i dine styrker - både dem, du anvender allerede og dem, som du kan skrue op for for at opnå det, du gerne vil
  • Træning i at tænke i nye baner og i alternative løsninger - så du ikke sidder fast i de udfordringer, du møder på din vej

Tilbuddet er gratis.

 

Tilbuddet er for dig, som…

er ung og gerne vil udvikle sig personligt sammen med andre.
Vi opretter løbende hold over hele landet - skriv dig på interesselisten på https://www.ungudenmobning.dk/trivselsforloeb-interesseliste

Vil du være frivillig her?

Gør en forskel for andre – og dig selv

Brænder du, ligesom os, for at gøre en forskel for børn og unge mellem 10 og 25 år?
Er du uddannet psykolog, lærer, (klub)pædagog, socialrådgiver, coach eller studerer du til et af de fag?
Har du lyst til at bidrage ind i opgaver der støtter børn og unge?

Vi søger chatrådgivere og facilitatorer til vores fysiske forføb der afholdes over hele landet! Så opfylder du ovenstående krav og bor i f.eks. Nakskov, Aabenraa, Fjerritslev, Thisted, Vig, Kerteminde eller ethvert andet sted i Danmark, så kan du stadig blive frivillig hos UUM!

Som frivillig i UUM indgår du i et skønt frivillig team med afgrænsede opgaver og grundig træning og uddannelse før du går i gang. Ud over at gøre en forskel for børn og unge, som står i en svær situation, udvikler og tilegner du dig faglige og personlige kompetencer, som du kan bruge i mange andre sammenhænge – resten af livet.

Fællesskab med plads til alle

Vores mål er at skabe tolerante og sunde fællesskaber med plads til alle.

Denne tilgang kendetegner også foreningens interne organisering:
Vi ønsker vi os en organisation og en ramme for vores frivillige, der er kendetegnet ved et sundt fællesskab, hvor der er plads til de deltagendes meninger, holdninger og ideer.
Du får altså en høj grad af selvbestemmelse og mulighed for selv at præge indholdet i dit frivillige arbejde. Samtidig er der nødvendigvis også opgaver, der skal løftes i fællesskab, som vi forventer, du også har lyst til at deltage i.

Du kan se mere på vores hjemmeside www.uum.dk og skrive til mail@uum.dk hvis du vil i kontakt med os!

Kontaktinformation

Landsforeningen UNG UDEN MOBNING
Rodalvej, 8, 8340 Malling
Åbningstid: Hverdage mellem 9-14

42954208
mail@uum.dk

Kontaktperson:
Inge Temple