Madmekka

Sidst opdateret: 02-06-2021 09:06

Madmekka er et madfællesskab, hvor unge mødes om madlavning og fællesspisning. Vi udveksler madkulturer, danser kædedans, spiller spil og spiser mad fra hele verdenen. Hver uge er der en ny ret på menuen, og alle kan byde ind med opskrifter - vi laver alt fra litauisk, fransk og syrisk mad. Selvom vi samles om madlavningen, så handler Madmekka om meget mere end mad. Alle spiller en aktiv rolle i fællesskabet. Det handler om at skabe et åbent fællesskab, hvor vi løfter i flok og finder plads til hinanden. Derfor bidrager alle til både madlavningen, opvasken og hyggen. Det er gratis at være med til Madmekka, og vi mødes hver mandag kl. 16.30 i Ungdomskulturhuset på Tage-Hansens Gade 8B, 8000 Aarhus. Det er frivillige, der står for at planlægge og afvikle Madmekka. Du kan få mere information om gruppen på denne Facebook-gruppe: Madmekka Aarhus DFUNK x UKH

 

Tilbuddet er for dig, som…

Er ung mellem 15-30 år, uanset baggrund.

Vil du være frivillig her?

Som frivillig i Madmekka bliver du en del af et mangfoldigt ungefællesskab, hvor madglæde er i centrum.


Som frivillig skal du:

  • Være frivillig til Madmekka mindst to gange i måneden (I er altid mindst tre frivillige til Madmekka).
  • Have øje for, at alle, der møder op til Madmekka, bliver taget godt imod og inddraget i madlavningen.
  • Være initiativrig og deltage i planlægningsmøder med frivilliggruppen.Til møderne er der fokus på at styrke sammenholdet og kendskabet til hinanden i frivilliggruppen, tage godt imod nye frivillige og få talt om, hvordan det går til Madmekka.


Som frivillig får du:

  • Udvidet din kulinariske horisont med syrisk, iransk og indisk mad og bliver ekspert i, hvordan man doserer ris til 40 mennesker
  • Erfaring med at planlægge, organisere og lede et projekt.
  • Mulighed for at sætte din faglighed i spil, hvis du fx læser antropologi, folkesundhedsvidenskab eller til lærer?
  • Gode madoplevelser i fællesskab med andre unge fra forskellige kulturer


Vil du være frivillig?

Eller vil du gerne høre mere, før du beslutter dig? Så kontakt os på mail.

Kontaktinformation

DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom
Tage Hansens Gade 8B, 8000 Aarhus
Åbningstid: Hver mandag fra 16.30-21

50552934
annie@dfunk.dk

Kontaktperson:
Annie Stenderup