Læsegrupper for seniorer

Sidst opdateret: 23-06-2022 02:06
Kom med når Aarhus Bibliotekerne og Frivilligcenter Aarhus tilbyder læsegrupper med guidet fælleslæsning for 60+

Har du lyst til at prøve at være en del af en læsegruppe, hvor vi deler vores umiddelbare undren eller begejstring, når vi læser en novelle eller et digt sammen for første gang? Så kom og deltag i guidet fælleslæsning, hvor en læseguide vil guide læsegruppen gennem højtlæsning og samtale. I læsegruppen er der plads til det hele – tanker, følelser og erfaringer, som vi deler i samtaler om skønlitteratur.

Du kan deltage, hvad end du er belæst eller ny i litteraturens verden, og det kræver ingen forberedelse at deltage. Det er læseguiden, der udvælger og læser en novelle og et digt højt og skaber rum for fælles samtale.

Praktisk information:

Det er gratis og kræver kun at du har lyst til at engagere dig i en samtale med andre - og at du er 60 år eller ældre.

Læsegruppen mødes én gang ugentligt i 8 uger på Frivilligcenter Aarhus.

Vi glæder os til at være sammen med jer i et fællesskab omkring en læseoplevelse.

Tilbuddet er for dig, som…

  • er 60 år eller ældre og gerne vil mødes om litteratur og fællesskab.

Kontaktinformation

Selvhjælpstilbuddet i Frivilligcenter Aarhus
Sønder Alle 33, 8000 Aarhus C
Åbningstid: Én gang ugentlig i dagstimerne.

61280879
abh@frivilligcenteraarhus.dk

Kontaktperson:
Astrid Brandt