Kursusforløb til dig med KOL

Sidst opdateret: 30-06-2022 11:06

På kurset arbejder du med de udfordringer, du oplever i hverdagen. Vi tager udgangspunkt i dine egne ønsker og mål, og hvad der skal til for at nå dem.

Vi starter altid med en indledende samtale, hvor du har mulighed for at fortælle mere om dig selv. Vi taler også om dine erfaringer i forhold til dit liv med KOL, og hvad du har brug for lige nu. Sammen aftaler vi, hvilke små skridt du kan sætte i gang i din hverdag. Derefter aftaler vi det videre forløb for dig i Folkesundhed Aarhus.

På kurset kan du:
  • Møde andre i samme situation
  • Få redskaber til at arbejde med at forandre vaner
  • Dele dine tanker og erfaringer med andre
  • Lave sund og velsmagende mad
  • Få fokus på hvad der er vigtigt for dig
  • Få viden om medicin og vejrtrækningsteknikker
  • Blive inspireret til fysisk aktivitet
  • Få mulighed for at høre mere om KOL

Undervisningen indeholder bl.a. korte oplæg, dialog, øvelser, erfaringsudveksling og praktisk madlavning.

Sideløbende med kurset har du mulighed for at gå til træning. Du kan træne i alt 16 gange á 1 times varighed. Træningen varetages af en fysioterapeut.

Praktisk:

Kurset indeholder 8 mødegange. Undervisningen varer 2-3 timer. Vi mødes én gang om ugen.

Vi mødes igen efter tre måneder til opfølgning.

Hvordan kommer jeg i gang?
  • Du kan blive henvist fra din praktiserende læge eller personalet på sygehuset.
  • Du kan ringe til Folkesundhed Aarhus på telefon 87 13 40 35
  • Du kan skrive til Folkesundhed Aarhus på e-mail: folkesundhed@mso.aarhus.dk

Tilbuddet er for dig, som…

  • har fået konstateret KOL for kort tid siden, eller dig som har levet med det i længere tid.

Kontaktinformation

Folkesundhed Aarhus, Midt
P. P. Ørums Gade 11, bygning 20A, 8000 Aarhus C
Åbningstid: Telefontid alle hverdage - se hjemmeside

87134035
folkesundhed@mso.aarhus.dk