Kom til blindtegning med billedkunstner Tine Hind

Sidst opdateret: 10-01-2023 11:01

På kurset kan du lukke øjnene og slippe fantasien løs, når holdet i fællesskab kaster sig ud i arbejdet med teknikken blindtegning.

Vi skiftes til at vælge et emne. Alle deltagere tegner samtidig det valgte emne og beskriver hver især dét, de ser for sig, med kridt og akvarel, lukkede øjne og to hænder.

Kurset er forbeholdt deltagere med flygtningebaggrund, og det er ikke et krav, at man på forhånd er dygtig til at tegne. Der vil være tolk (dansk/ukrainsk) til stede under arrangementet.

Arrangementet afholdes af foreningen ”Sammenslutning af Kunstaktører i Aarhus for Flygtninge” og er støttet af Aarhus Kommune, Statens Kunstfond og Spar Nord Fonden og FO-Aarhus. 

Kurset vil forløbe således:

Vi starter med præsentation, finder hver en plads, ordner materialer og undersøger hvor vi kan hente vand og rense pensler. Herefter tegner vi til 13.30, hvor vi holder 1 times frokostpause, hvor vi kan netværke og hygge os over et måltid mad.

Derefter tegner vi en time, inden vi afslutter med at se på tegningerne.

Tid: søndag d. 29 januar 2023, kl. 11 – 15 (inkl. frokost)
Sted: FO-Aarhus, Vester Alle 8, lok VA8-201
Antal deltagere: max. 10 deltagere
Tilmeldingsfrist: 20. januar

Tilmelding sker ved at sende en mail til tinehind@gmail.com.

Læs mere om Tine Hind på hendes hjemmeside: tinehind.dk

 

Tilbuddet er for dig, som…

  • har en flygtningebaggrund. Der vil være tolk (dansk/ukrainsk) til stede under arrangementet.

Kontaktinformation

Sammenslutning af Kunstaktører i Aarhus for Flygtninge
Vester Allé 8, lok VA8-201, 8000 Aarhus C
Åbningstid: Søndag d. 29 januar 2023, kl. 11 – 15

24255720
tinehind@gmail.com

Kontaktperson:
Tine Hind