Køkken og café - Kultur- og kontaktsted Kragelund

Sidst opdateret: 10-11-2021 10:11

Køkken og café er det pulserende hjerte på Kultur- og kontaktsted Kragelund. Her har du mulighed for at give en hånd med i madlavningen eller sørge for, at der er frisk kaffe på kanden.

Køkken og café serverer morgenmad og varm mad til frokost. To gange om ugen er der aftenåben i huset, hvor der bliver serveret aftensmad. Det er muligt at hjælpe til med madlavningen, sørge for at kaffekanderne er fyldt op eller forkæle cafégæsterne med en kage. Vi bestræber os på at servere et varieret og sundt måltid med mulighed for vegetarmad. Vi er alle med til at hjælpe hinanden med at få løst opgaverne i caféen fx opvask, oprydning m.m.

Kultur- og kontaktsted Kragelund ønsker at skabe et trygt og åbent miljø, hvor dine ressourcer sættes i samspil med andres, dit netværk styrkes, og din stemme høres blandt mange. Vi sætter fællesskabet før den enkelte. Det at være fælles om noget, hjælper dig til at se ud over dig selv. At blive en del af noget, der er større end dig selv, hjælper dig til at fokusere på fællesskabets behov frem for dine egne. For at kunne bruge huset skal du først have en rundvisning, hvor du præsenteres for husets muligheder og ser om det er noget for dig. Under rundvisningen har vi en samtale om hvad du har af interesser, hvordan du ønsker at bruge huset og hvad vi kan gøre for dig. Rundvisningen tager en times tid, og du bliver herefter registreret i vores system, hvorefter du kan bruge husets mange tilbud. Rundvisningen danner grundlag for, om Kragelund er noget for dig. For at booke en rundvisning foretrækker vi at du ringer til os og aftaler en tid. Det er også muligt at møde op, hvorefter du kan aftale tid til en rundvisning med personalet.

Du er velkommen til at kontakte Gitte på telefon 51335702 eller Lise på telefon 51335675 for at aftale tid for en rundvisning, hvor du hører mere om Kragelunds muligheder.

Tilbuddet er for dig, som…

Er fyldt 18 år, har en psykisk sårbarhed og har lyst til at give en hånd med i husets café. Du har mulighed for at hjælpe til efter bedste evne og dagsform.

Kontaktinformation

Kultur- og kontaktsted Kragelund, Center for Forebyggelse og Rehabilitering, Aarhus Kommune
Dybrovej 21, 8270 Højbjerg
Åbningstid: Mandag: 8-15.30, tirsdag 8-20, onsdag 9.30-15.30, torsdag 8-20, fredag 8-14, lørdag lukket og søndag brugeråbent 13-16

87131848


Kontaktperson:
Henrik Moesgaard Christensen