Kammesjukkerne

Sidst opdateret: 18-08-2021 01:08

Kammeratskab, gode stunder og hjerterum – sådan lyder opskriften på den gode eftermiddag og aften hos Madsbjerg Plejehjem, hvor Kammesjukkerne huserer. Besøgsven, kammerat eller kompagnon? Kammesjukkerne er alle tre dele, når de arrangerer alverdens aktiviteter for beboerne på plejehjemmet. 

Kammesjukkerne har fokus på livskvalitet og glæde i hverdagen via tilbud om flere frivillige aktiviteter.

Aktiviteterne spænder imellem alt fra brætspil og krea-tid, som eksempelvis at male og lave kalenderlys til at lave pandekager og hygge med en kop kaffe. Alt sammen med det formål at mindske ensomheden hos beboerne på Madsbjerg Plejehjem.  

Tilbuddet er for dig, som…

Er beboer på Madsbjerg Plejehjem

Vil du være frivillig her?

Som frivillig hos kammesjukkerne vil du aldrig stå alene med ansvaret. Der vil altid være to til tre frivillige til stede, som har ansvaret sammen med dig. På Madsbjerg Plejehjem bestemmer du selv, hvor meget ansvar du ønsker. Du har mulighed for at arrangere og stå i spidsen for aktiviteterne, men du har samtidig også mulighed for at give andre ansvaret og bare være med til at hygge på selve dagen.  

Som frivillig forventes det, at du: 

  • Deltager minimum to dage om måneden á to timer per gang 
  • Er selvstændig, da den aktivitetsanvarlige ikke altid vil være til stede
  • Er mødestabil og samarbejdsorienteret – aktiviteterne er afhængige af, at du møder op
  • Er nærværende og engageret i mødet med andre mennesker
  • Er moden og empatisk 
  • Er venlig og imødekommende, samt er klar på at møde mennesker i alle aldre
  • Vil gøre en indsats for det frivillige fællesskab ved at deltage i møder hver anden måned á én time

Kontaktinformation

Røde Kors Aarhus
Nygårdsvej 2, 8270 Højbjerg
Åbningstid: 09:00-15:00

86122460
aarhus.madsbjerg@rodekors.dk