Hverdagen med eller efter brystkræft - støtte & vejledning

Sidst opdateret: 30-06-2022 11:06
Folkesundhed Aarhus har et forløb til dig, der enten har, eller har haft brystkræft. I forløbet arbejder du med at øge dit velbefindende og få fokus på din hverdag. Du kan følge forløbet både under og efter din behandling.

Vi indleder forløbet med en samtale, hvor du fortæller om dig selv og din situation, og hvad der fylder i dit liv lige nu. Ud fra dette planlægger vi sammen de første skridt, du kan tage i retningen af den hverdag, du gerne vil arbejde hen imod.

Du er meget velkommen til at tage en pårørende med til samtalen.

Det er gratis at deltage.

På forløbet er der mulighed for:
  • Individuel vejledning ift. problematikker vedrørende skulder og armfunktion, smerter, ændret kropsudseende, lymfødem, arvæv mm.
  • Råd og vejledning om senfølger og bivirkninger af din behandling.
  • Holdtræning for brystopererede.
  • Holdtræning bl.a. med fokus på styrke og kondition.
  • Forløbet ”Find fodfæste” hvor du har mulighed for at arbejde med din egen situation vha. oplæg, øvelser og dialog med andre kræftramte.

Du får tilknyttet en personlig kontaktperson fra Folkesundhed Aarhus. Personen følger dig gennem hele forløbet.

Praktisk information:

Hvis du skal deltage, har vi behov for en henvisning fra din praktiserende læge eller behandlende læge på sygehuset.

Du kan ringe til Folkesundhed Aarhus på telefon 87 13 40 35 eller skrive til Folkesundhed Aarhus på e-mail: folkesundhed@mso.aarhus.dk

Læs mere om forløbet på vores hjemmesiden.

Tilbuddet er for dig, som…

  • til dig der enten har brystkræft eller har haft brystkræft.

Kontaktinformation

Folkesundhed Aarhus, Midt
, 8000 Aarhus C
Åbningstid: Telefontid alle hverdage - se hjemmeside

87134035
folkesundhed@mso.aarhus.dk