Hjerterehabiliteringsforløb

Sidst opdateret: 30-06-2022 11:06
Hvad består Hjerterehabilitering i: 

Hjerterehabiliteringsforløbet er et samarbejde mellem hjerteafdelingerne på Aarhus Universitetshospital og Folkesundhed Aarhus, og din hjerteafdeling skal henvise dig til forløbet. Forløbet er en del af din efterbehandling efter blodprop i hjertet, ballonudvidelse, hjertekrampe, bypass-operation, hjertesvigt eller hjerteklap-operation.

Et hjerterehabiliteringsforløb hos Folkesundhed Aarhus består af et undervisnings- og træningsforløb på hold, hvor du får mulighed for at møde andre, som lever med en hjertesygdom.

Du indkaldes til en indledende samtale, som tager udgangspunkt i dine behov. Her aftaler vi sammen, hvordan dit forløb skal være.

Forløbet kan indeholde:

  • Træningsforløb i gruppe varetaget af fysioterapeuter. Træningen består af konditions- og styrketræning med mulighed for individuelle hensyn
  • Et gruppebaseret kursusforløb varetaget af sygeplejersker og diætist. Her vil temaerne være din hjertesygdom, herunder fysiske og følelsesmæssige reaktioner, hjertesund mad og fokus på ændring af vaner. Der er korte oplæg, dialog og mulighed for erfaringsudveksling. Alternativt er der mulighed for at planlægge et individuelt tilrettelagt forløb, som ikke er gruppebaseret.
Hvordan kommer jeg i gang?
  • Du kan blive henvist af din praktiserende læge eller personalet på sygehuset
  • Du kan ringe eller skrive til Folkesundhed på: folkesundhed@mso.aarhus.dk

Tilbuddet er for dig, som…

  • har fået konstateret en hjertesygdom for kort tid siden, eller som har levet med den i længere tid.

 

Kontaktinformation

Folkesundhed Aarhus, Midt
P. P. Ørums Gade 11, bygning 20A, 8000
Åbningstid: Telefontid alle hverdage - se hjemmeside

87134035


Kontaktperson:
folkesundhed@mso.aarhus.dk