Hjertelinjen

Sidst opdateret: 18-08-2021 11:08

Hjertelinjen - telefonisk rådgivning

Er du bekymret, eller har du spørgsmål om sygdom eller symptomer? Er du i tvivl om, hvor meget motion du kan dyrke, eller hvad du bør spise? Har du spørgsmål om dine rettigheder og muligheder, eller er der andet, du er i tvivl om i forbindelse med livets videre forløb?

Ring til Hjertelinjen alle hverdage 9-16

Hvis du savner at tale med en erfaren og professionel person, som har tiden til at give uddybende svar, så ring til vores rådgivere på Hjertelinjen. Vi har tiden til at lytte, vise vej og dele ud af nærvær og vejledning. Hjerteforeningens rådgivere er hjertesygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer med stor erfaring inden for hjerte-kar-området Vi rådgiver også om corona-virus. Vi hjælper med at navigere i anbefalinger, vejledninger og rettigheder og hjælper dig med at afklare, hvordan du kommer bedst videre.

Hjertelinjen er for alle og alle henvendelser er velkomne

Du kan ringe til Hjertelinjen med stort og småt. Spørg os om alt fra medicin, behandling, sociale forhold, rettigheder, kost og motion. Eller brug os som et frirum for svære følelser eller tanker. Uanset om du er patient eller pårørende, så er det ganske gratis at få rådgivning på Hjertelinjen. Vores rådgivningstilbud er for både voksne, unge og børn.

Fortrolig rådgivning

Vi behandler din henvendelse til Hjertelinjen fortroligt og rådgiverne har tavshedspligt. Da vi ikke har adgang til din journal, vil rådgivningen være ud fra generelle anbefalinger og viden på hjerteområdet. Rådgivningen er således baseret på generelle anbefalinger og viden fra hjerteområdet. For at få specifik rådgivning om netop din helbredssituation, fx med henblik på sygemelding, henviser vi til egen læge eller behandlende læge, som har adgang til din journal.   Hjerteforeningen behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Du kan læse mere om vores behandling af dine oplysninger og dine rettigheder på www.hjerteforeningen.dk/persondatapolitik.

Tilbuddet er for dig, som…

Har spørgsmål om alt fra medicin, behandling, sociale forhold, rettigheder, kost og motion, eller har brug for et frirum for svære følelser eller tanker. Uanset om du er patient eller pårørende, så er det ganske gratis at få rådgivning på Hjertelinjen.

Kontaktinformation

Hjerteforeningen
Vognmagergade 7, 3. sal, 8000 København K
Åbningstid: Alle hverdage fra 9-16.

70250000
hjertelinjen@hjerteforeningen.dk

Kontaktperson:
Thomas Larsen