Hemingway Club 1, Århus - for mænd 60+

Sidst opdateret: 26-01-2023 08:01
Formål:
Hemingway Club skaber  aktivitet i form af et fællesskab hvor mænd i 60+  der er interesseret i alt hvad der sker omkring dem kan trives og vedligeholde sociale kompetencer og derved bane vejen til det gode liv. Hemingway Club vil gennem øget synlighed - og en tilpas langsom udbredelse af konceptet til hele landet - skabe de netværk som bidrager til øget viden og socialt samvær blandt selvhjulpne modne mænd. Netværk, der skal være baseret på frivillighed, interesse og fællesskab.

 

Tilbud:
Hemingway Club 1  Århus mødes tirsdage i lige uger året rundt, med foredrag og/eller en anden social aktivitet. Møderne skal give en mulighed for at medlemmerne taler sammen, hygger sig indbyrdes og skaber nye netværk, fællesskaber og venskaber. Aktiviteterne er f.eks. virksomhedsbesøg, besøg på kulturelle institutioner, eller sociale sammenkomster tilpasset medlemmernes interesser og behov. Vi skal være klogere når vi går hjem end vi var da vi kom.
Pris: Det koster kr. 150,- for et års medlemskab og der betales et mindre beløb for hvert arrangement alt efter dets karakter.

Kom og vær med og oplev:

  • Berigende diskussioner
  • Spændende oplæg og foredrag af enhver slags
  • Virksomhedsbesøg og udflugter
  • At få flere venner

Tilbuddet er for dig, som…

  • Er en selvhjulpen mand på 60+ og har lyst til at etablere eller udvide et bestående netværk.

 

Vil du være frivillig her?

I Hemingway Club Aarhus er det medlemmerne der udtænker, planlægger og gennemfører arrangementerne. Hvis du gerne vil deltage i det kan du melde dig ind og deltage på lige fod med andre medlemmer.

Kontaktinformation

Hemingway Club 1, Århus
Frivillicenter Århus, Sønder Alle 33, 8000 Århus C
Åbningstid: Hver anden tirsdag 09.30-11.30 (lige uger)

22287247
info.aarhus1@hemingwayclub.dk

Kontaktperson:
Jan Elleby