Haldor Huset (Systuen)

Sidst opdateret: 09-03-2022 11:03

Haldor Huset er for unge mellem 18 og 30 år. Haldor Huset har 5 arbejdsfællesskaber - 2 re-design butikker samt genbrug, en systue, et cykelværksted og et træværksted. De unge øver sig i at gå på arbejde, i at indgå i fællesskaber, og de får hjælp til indskrivning på studie eller øvrig afklaring ift. næste skridt i deres fremtidsplaner. Der er en psykolog, to studievejledere samt pædagogisk personale i huset,  som støtter den unge, og udformer en individuel plan for et forløb hos os med en klar målsætning.

Systuen

Er et arbejdsfællesskab, hvor der bliver syet forskellige produkter ud af genbrugsstof/materialer. Her bliver der syet alt fra tasker, punge, kjoler, kaffevarmer, vanter, børnetøj, mm. Vi har et tæt samarbejde med Den Gamle By, hvor en del af vores Haldor sy-produkter bliver solgt. Udover det bliver Haldor produkterne solgt i vores butikker Mö&Flös og Fru Refs. Fremstillingen af Haldor produktet sker sammen med den unge og den frivillige/værkstedes personalet. Vores professionelle arbejde består dermed i, at danne en god relation til den enkelte unge via et fælles tredje, for på den måde bedste at kunne guide og vejlede den enkelte unge videre i livet.

Tilbuddet er for dig, som…

  • er i aldersgruppen 18-30 år og bosat i Aarhus kommune
  • har brug for en afklaring ift. studie, erhvervspraktik
  • har behov for socialpædagogisk vejledning
  • har brug for guidning i at bo selv
  • har brug for akut overnatning (Villa Prima og UngNat)
  • har behov for at få struktureret en hverdag, med mødetider i et af vores 5 arbejdsfællesskaber (Træværkstedet, CykelDokk, Systuen, Fru Refs og Mö&Flös),
  • har behov for samtaler ved vores familieterapeut og psykolog.

Vil du være frivillig her?

I Huset Haldor søger vi altid gode og ressourcestærke frivillige i alderen 31-100 år, hvor de frivillige indgår i hverdagen sammen med de unge og de øvrige ansatte.

 

Kontaktinformation

Kirkens korshær
Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C
Åbningstid: 8.00 - 16.00

92157555
n.asmussen@kirkenskorshaer.dk

Kontaktperson:
Nanna Asmussen