Gymnastiklejr

Sidst opdateret: 13-12-2021 01:12

Skal du med på en af årets fedeste, sjoveste, vildeste og mest hyggelige lejr?

Så tag med os i uge 26, når vi samler op mod 150 friske gymnaster mellem 8 og 16 år til seks dage med tonsvis af gymnastik, masser af nye venskaber og vilde udfordringer.

Vi overholder alle retningslinjer og restriktioner i forhold til Corona, og hvis vi er nødt til at aflyse lejren, får du selvfølgelig alle pengene retur, så du kan trygt tilmelde dig. 

Lejrens program og indhold er planlagt og varetaget af nogle af landsdelens dygtigste og mest erfarne instruktører inden for rytme og spring. Der er garanti for at blive bedre til gymnastik, men også masser af plads til social hygge, leg, udendørs aktiviteter og konkurrencer. Lejren er planlagt, så du både kan komme selv eller sammen med dine venner. Man kommer nemlig lynhurtigt til at få nye venner både i ens sovegruppe så vel som udenfor.

Det hele foregår i lækre faciliteter på Gudenådalens Efterskole, hvor der er store, lyse haller, stortrampoliner, grave og alle tiders udearealer. Foruden en masse spring og rytme i skolens springcenter og haller, så skal vi selvfølgelig også udenfor og lave en masse fede aktiviteter. Vi har bl.a. vores egen skummaskine og 30 meter glidebane. Sidste aften er der disko, og måske kommer der også et natløb …

Din pris for at være med til det hele inkl. forplejning, overnatning og T-shirt er 2075,00 kr.

DGI tildeler fripladser til børn og unge op til 25 år af vanskeligt stillede forældre, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Fripladsen tildeles på baggrund af en kort begrundelse for barnets/familiens behov for støtte, og der kræves ikke dokumentation for husstandens økonomi eller lignende. Søg om friplads på idræts- og sommerskoler for børn og unge - Projekter med DGI

Lejren starter med et informationsmøde for forældrene og slutter med en fremvisning af ugens aktiviteter om lørdagen.

Ca. en uge inden lejren modtager du et deltagerbrev med alle praktiske informationer.

Vi glæder os til at se dig!

Tilbuddet er for dig, som…

Er 8-16 år og elsker gymnastik, fællesskab og udfordring.

Kontaktinformation

DGI Østjylland
, 8230

79404309
lise.buttle@dgi.dk

Kontaktperson:
Lise Buttle