Gymnastik for mænd

Sidst opdateret: 27-10-2021 02:10
  • Hold dig i form så længe du ka'

  • Rør dig glad i et godt fællesskab

  • Gratis prøvetime. Ring til vores formand og få en aftale.

  • Vi tilbyder gymnastik en enkelt eller to gange om ugen

  • Vi tilbyder atletik om sommeren

  •  Sæsonen løber fra starten af september til slutningen af april. ind imellem mødes vi til bowling og andre former for hyggeligt samvær.

Træningsaftener er:
Mandag kl. 19:00-20:00 og Torsdag kl. 18:00-19:00 på Læssøesgade skole, Læssøesgade 24, 8000 Aarhus C, i drengenes gymnastiksal.

Gymnastikken er med musikledsagelse, og består af gymnastiske øvelser på gulv suppleret med øvelser med stokke, gummibånd og sjippetov. Mange af øvelserne udføres i takt. Det er med til at presse os lidt! Sidst i programmet har vi balanceøvelser og udstrækninger.

Vi har fokus på, at vi kommer for at få os rørt. For at bevare og styrke smidighed og kondition. Det forventes, at alle yder en indsats og kæmper for at følge med, så vidt det er muligt. Men det er ok, at vi passer lidt på os selv. Ingen skal overanstrenge sig - du bestemmer selv hvor stort dit udbytte skal være, men alle får noget ud af det, alle kommer i bedre form, alle nyder at være med.

Ind imellem spiller vi bold, hvis der er stemning for det. Ind imellem afslutter vi aftenen med overraskelser.

Kort sagt:

Vi tilbyder dig en mulighed for at komme i form i godt selskab med andre mænd i den modne alder.

Tilbuddet er for dig, som…

Har lyst til et åndehul i dagligdagen, hvor tiden i omklædningsrummet giver ligeså meget mentalt, som gymnastikken giver fysisk.

Kontaktinformation

Århus 1900 Old Boys
Læssøesgade 24, 8000 Aarhus C

51341360
steen.schuett@gmail.com

Kontaktperson:
Steen Schütt