Gruppechat 10-25 år - anonym online gruppechat

Sidst opdateret: 18-08-2021 12:08
Tal med os om alt - helt anonymt.

Det er rart at have nogen at tale med, og vi sidder klar til at tale med dig.

En gang om ugen - hver onsdag mellem kl. 18:30-20:00 åbner vi for gruppechatten!
Her kan du chatte med andre unge og med en rådgiver på sidelinjen. Hvis der er bestemte temaer du gerne vil tage op, kan du skrive det til os på forhånd, så vil vi gøre vores bedste for, at andre der har interesse i temaet joiner chatten den dag. Temaer kan være alt det, der kan fylde i ungdomslivet som f.eks. skole/studieliv, stress, problemer derhjemme, seksualitet, sociale medier, fællesskaber, tankemylder, udfordringer i skolen, mobning, venskaber og meget andet.Gruppechat er et gratis tilbud.

Tilbuddet er for dig, som…

Er mellem 10-25 år og gerne vil chatte med andre unge, om alt det der kan fylde i ungdomslivet.

Vil du være frivillig her?

Gør en forskel for andre – og dig selv

Brænder du, ligesom os, for at gøre en forskel for børn og unge mellem 10 og 25 år?
Er du uddannet psykolog, lærer, (klub)pædagog, socialrådgiver, coach eller studerer du til et af de fag?
Har du lyst til at bidrage ind i opgaver der støtter børn og unge?

Vi søger chatrådgivere og facilitatorer til vores fysiske forføb der afholdes over hele landet! Så opfylder du ovenstående krav og bor i f.eks. Nakskov, Aabenraa, Fjerritslev, Thisted, Vig, Kerteminde eller ethvert andet sted i Danmark, så kan du stadig blive frivillig hos UUM!

Som frivillig i UUM indgår du i et skønt frivilligt team med afgrænsede opgaver og grundig træning og uddannelse før du går i gang. Ud over at gøre en forskel for børn og unge, som står i en svær situation, udvikler og tilegner du dig faglige og personlige kompetencer, som du kan bruge i mange andre sammenhænge – resten af livet.

Fællesskab med plads til alle

Vores mål er at skabe tolerante og sunde fællesskaber med plads til alle.

Denne tilgang kendetegner også foreningens interne organisering:
Vi ønsker os en organisation og en ramme for vores frivillige, der er kendetegnet ved et sundt fællesskab, hvor der er plads til de deltagendes meninger, holdninger og ideer.
Du får altså en høj grad af selvbestemmelse og mulighed for selv at præge indholdet i dit frivillige arbejde. Samtidig er der nødvendigvis også opgaver, der skal løftes i fællesskab, som vi forventer, at du også har lyst til at deltage i.

Du kan se mere på vores hjemmeside www.uum.dk og skrive hvis du vil i kontakt med os!

Kontaktinformation

Ung Uden Mobning
Rodalvej, 8, 8340 Malling
Åbningstid: Onsdag kl. 18:30-20:00

42954208
mail@uum.dk

Kontaktperson:
Inge Temple