Go' Morn' fitness

Sidst opdateret: 03-12-2021 02:12

Go' Morn' Fitness giver dig en god start på dagen, uanset om du har skavanker såsom gigt, overvægt, stress, eller mindre muskel- og ledskader. Du vil uanset din kropsbygning og skavanker kunne motionere i vandet uden at overbelaste muskler og led, da vandets opdrift gør kroppen lettere og øger bevægeligheden.

Det foregår hver torsdag i Lystrup Svømmehal omklædt kl. 8-45 til 10-30.

Holdet er derfor for dig, som gerne vil motionere på et sjovt og socialt AquaFitness motionshold.  Vi sætter en lid i at skabe en stemning hvor man tænker ”Her har jeg virkelig lyst til at træne igen” og er lydhør overfor dine ønsker og behov.

Træningen på holdet er bygget op omkring forskellige øvelser, hvor puls, styrke og balance er i fokus. Øvelserne på Go' Morn' Fitness” kan du lave i dit eget tempo og efter egne behov så du med støtte, fra instruktørerne på holdet, sikrer glæde og succes i din træning. Øvelserne vil forbedre din fysiske form og samtidig give dig et smil på læberne ved at opleve glæden ved bevægelse i vand.

Vi sætter en lid i at skabe et stærkt socialt fællesskab og laver arrangementer, hvor deltagerne kan
mødes og styrke de sociale bånd i andre sammenhænge.

For at deltage så skal du være medlem af Lystrup Svømning og tilmelde dig via. hjemmesiden.

Tilbuddet er for dig, som…

Er voksen og har særligt brug for støtte gennem et skånsomt træningsforløb.

Vil du være frivillig her?

KOM MED I UDVALGET FOR DAGSMOTIONISTER 

Vi ønsker, at alle skal have muligheden for at være del af vores idrætsfællesskab og vil gøre en særlig indsats for at inkludere voksne som vil træne tidligt på dagen. Lystrup Svømning er derfor ved at etablere et udvalg som har til formål at skabe aktiviteter for seniorer, hjemmegående, flexjobbere, ledige eller sygemeldte personer som enten gennemgår et sygdomsforløb eller har lettere psykisk sygdom såsom stress. Målgruppen har typisk skader og skavanker såsom gigt- og ledsygdomme, mindre muskel- og ledskader eller svær overvægt.
Hvis du ligger inde med viden, erfaringer og ideer til aktiviteter eller kunne se dig selv som nøgleperson i udviklingen, af aktiviteter for
dagsmotionister, så kan du blive en del af det stærke team i vores udvalg for dagsmotionister.

Som udvalgsmedlem vil du få mulighed for at
være med til at:

  • Sætte retningen for Lystrup Svømnings arbejde med aktiviteter for
    dagsmotionister
  • Udvikle nye spændende aktiviteter
  • Indflydelse på aktiviteternes set up og årshjul
  • Medvirke til skabelsen af et stærkt frivilligt team
  • Indflydelse på fremtidige samarbejdspartnere og netværk

 

KENDER DU EN DER VIL VÆRE FRIVILLIG MEDHJÆLPER?

For at kunne lykkes med at skabe disse aktiviteter har vi behov for ildsjæle som har lyst til at hjælpe med stort eller småt. Det kan
være en frivillig ildsjæl som hjælper med enkle praktiske opgaver som gør forskellen for om aktiviteten kan afholdes eller ej. Så tøv ikke
med at kontakte os hvis du overvejer at blive frivillig eller kender nogle som ønsker at hjælpe med at afholde aktiviteter som gør en stor forskel for dagsmotionister.

Kontaktinformation

Lystrup Svømning
Lystrup Centervej 47b, 8520 Lystrup
Åbningstid: 8.45 til 10.30

22537801


Kontaktperson:
Pernille Aaberg