Fru Refs (Haldor Huset)

Sidst opdateret: 09-03-2022 11:03

Haldor Huset er for unge mellem 18 og 30 år. Haldor Huset har 5 arbejdsfællesskaber - 2 re-design butikker samt genbrug, en systue, et cykelværksted og et træværksted. De unge øver sig i at gå på arbejde, i at indgå i fællesskaber, og de får hjælp til indskrivning på studie eller øvrig afklaring ift. næste skridt i deres fremtidsplaner. Der er en psykolog, to studievejledere samt pædagogisk personale i huset,  som støtter den unge, og udformer en individuel plan for et forløb hos os med en klar målsætning.

Fru Refs

Er et arbejdsfællesskab hvor der sælges genbrugstøj samt Haldor tøj til børn. Det er en af vores butikker, hvor den enkelte unge sammen med frivillige og fast personale driver butikken, hvor vores Haldor produkter samt lækkert genbrugstøj sælges. Vores professionelle arbejde består i at danne en god relation til den enkelte unge via et fælles tredje, for på den måde bedste at kunne guide og vejlede den enkelte unge videre i livet.

Tilbuddet er for dig, som…

  • er i aldersgruppen 18-30 år og bosat i Aarhus kommune
  • har brug for en afklaring ift. studie, erhvervspraktik
  • har behov for socialpædagogisk vejledning
  • har brug for guidning i at bo selv
  • har brug for akut overnatning (Villa Prima og UngNat)
  • har behov for at få struktureret en hverdag, med mødetider i et af vores 5 arbejdsfællesskaber (Træværkstedet, CykelDokk, Systuen, Fru Refs og Mö&Flös),
  • har behov for samtaler ved vores familieterapeut og psykolog.

Vil du være frivillig her?

I Fru Refs (Huset Haldor) søger vi altid gode og ressourcestærke frivillige i alderen 31-100 år, som indgår i hverdagen sammen med de unge og de øvrige ansatte.

 

Kontaktinformation

Kirkens korshær
Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C
Åbningstid: 8.00 - 16.00

92157555
n.asmussen@kirkenskorshaer.dk

Kontaktperson:
Nanna Asmussen