Frivilligsamtale

Sidst opdateret: 01-09-2021 01:09

Har du lyst til at være en del af et fællesskab med andre frivillige? Så kan vi hjælpe dig med at finde det frivillige arbejde der passer bedst til dig. I Aarhus er der rigtig mange sociale foreninger, som du kan lægge dine kræfter og dit hjerte i. Hvis du gerne vil være frivillig, men ikke rigtig ved hvor eller hvordan, så kan du komme til en uformel frivilligsamtale hos en af frivilligcenterets medarbejdere. Her vil vi tale om dine ønsker og forventninger til et frivilligt arbejde, samt søge at guide dig rundt i byens mange tilbud. Samtalen er et tilbud om vejledning, og vi gør opmærksom på, at du selv vil skulle kontakte foreninger for at få et konkret frivilligt arbejde efterfølgende.

Tilbuddet er for dig, som…

Gerne vil være en del af et fællesskab igennem frivilligt arbejde, og gerne vil vide mere om, hvad der findes af muligheder i Aarhus inden for det sociale område. Vi fortæller om forventningerne til frivillige, hvilke målgrupper du kan arbejde med og hvilke foreninger, der findes.

Vil du være frivillig her?

Vil du hjælpe andre med at finde det helt rigtige frivillige sociale tilbud?

Så bliv foreningsvejleder! Hjælp den psykisk sårbare med at få en besøgsven, eller den studerende til at blive lektiehjælper. Du kan også udfolde dine fortalerevner, når du skal formidle værdien af frivilligt arbejde til events.

Som frivillig foreningsvejleder får du mulighed for at blive en del af en engageret frivilliggruppe, der tilsammen har tre funktioner:

  • At vejlede sårbare borgere til det rette frivillige sociale tilbud
  • At vejlede nye frivillige til det rette frivilligjob
  • At udbrede kendskab til frivilligt arbejde til diverse events, messer mv.

Det er op til dig, om du vil varetage en eller flere funktioner i teamet.

Kontaktinformation

Frivilligcenter Aarhus
Sønder Allé 33, 1. sal, 8000 Aarhus C
Åbningstid: Du kan booke samtaler tirsdag mellem 9 og 16 og onsdag i tidsrummet 9-20.

60245266
post@frivilligcenteraarhus.dk

Kontaktperson:
Jane Lykkegaard Duncker