Foreningsvejledere guider til nye fælleskaber

Sidst opdateret: 01-09-2021 01:09

Kunne du tænke dig at møde nye mennesker, at blive en del af et nyt fællesskab eller at blive koblet til en person, som du kan snakke med eller dyrke dine interesser sammen med? Så kan du få en snak med en af vores frivillige foreningsvejledere, der kender til de mange foreningstilbud i byen. Sammen kan I snakke om dine ønsker og finde et tilbud, der passer til dig. Vi har også mulighed for at hjælpe dig med kontakten til foreningen og for at følge med dig den første gang.

Tilbuddet er for dig, som…

Kunne tænke dig at møde nye mennesker eller at blive en del af et nyt fællesskab, men som ikke ved hvor du finder det tilbud, der passer bedst til dig.

Vil du være frivillig her?

Vil du hjælpe andre med at finde det helt rigtige frivillige sociale tilbud?

Så bliv foreningsvejleder! Hjælp den psykisk sårbare med at få en besøgsven, eller den studerende til at blive lektiehjælper. Du kan også udfolde dine fortalerevner, når du skal formidle værdien af frivilligt arbejde til events.

Som frivillig foreningsvejleder får du mulighed for at blive en del af en engageret frivilliggruppe, der tilsammen har tre funktioner:

  • At vejlede sårbare borgere til det rette frivillige sociale tilbud
  • At vejlede nye frivillige til det rette frivilligjob
  • At udbrede kendskab til frivilligt arbejde til diverse events, messer mv.

Det er op til dig, om du vil varetage en eller flere funktioner i teamet.

Kontaktinformation

Frivilligcenter Aarhus
Sønder Allé 33, 1. sal, 8000 Aarhus C
Åbningstid: Du kan booke samtaler tirsdag mellem 9 og 16 og onsdag i tidsrummet 9-20. Vi kan også finde en tid, der passer dig.

61267271
jld@frivilligcenteraarhus.dk

Kontaktperson:
Jane Lykkegaard Duncker