Familieophold for pårørende til indsatte

Sidst opdateret: 28-05-2021 01:05

SAVNs familie er for alle, der er pårørende til en indsat. Vores ophold er en gratis mulighed for at få støtte og rådgivning af vores dygtige familierådgivere og komme lidt væk fra hverdagen. Det er samtidig et godt sted at møde andre, som står i samme situation.

I løbet af weekenden er der tid til at slappe af, hygge og tale om det der er svært. Vi har både fortrolige gruppesamtaler, børne- og familiesamtaler, som alle deltager i. SAVNs opholdsmedarbejdere står for at lave sjove lege og aktiviteter for børn i alle aldre, mens vi er afsted.

Du kan læse mere på SAVNs hjemmeside www.savn.dk/weekendophold eller ringe til os og høre mere.

Tilbuddet er for dig, som…

Er pårørende til en fængselsindsat med et særligt fokus på familier med børn.

Vil du være frivillig her?

Som frivillig i SAVN er du med til at gøre en kæmpe forskel for en ofte overset gruppe af pårørende til indsatte. Når du arbejder som frivillig i SAVN, bliver du en del af et engageret fællesskab med andre frivillige. Vi understøtter dig og sørger for, at du får de rette kurser og uddannelser.

Vi har altid brug for en ekstra hånd til vores forskellige frivilligindsatser. Hvis du tænker, at SAVN kunne være noget for dig, må du meget gerne ringe eller skrive til os.

Kontaktinformation

SAVN - Børn og pårørende til indsatte
Hejrevej 43, 2. sal, 8000 København NV
Åbningstid: 09.00 - 18.00

28806000
julie.nielsen@savn.dk

Kontaktperson:
Julie Nielsen