Familieiværksætterne
Sidst opdateret: 07-06-2021 11:06Familieiværksætterne er et forløb, hvor I er sammen med andre førstegangsforældre. Her får I information, inspiration og vejledning til en god start på livet som familie. Jeres input og deltagelse er afgørende for et godt udbytte. Hvert møde har 1-2 oplæg fra en sundhedsplejerske eller andre fagpersoner om et tema, der er tilpasset din families udvikling.
Temaerne dækker både tiden før og tiden efter fødslen, blandt andet:
- Økonomiske og juridiske forhold.
- Dit barns udvikling, sprogligt, motorisk og mentalt.
- Din trivsel, dine relationer og dit familieliv.
Lidt praktiske informationer til dig, der overvejer at deltage i Familieiværksætterne:
- Holdene er bl.a. sammensat efter terminsdato og geografi.
- To møder ligger før fødslen, og syv møder ligger efter fødslen. Når man har født, har man sit barn med til alle møderne.
- Alle møder foregår på adresser i Aarhus Kommune.
- Møderne er cirka en gang om måneden.
- Tidsrummet for møderne er altid kl. 16.15–18.00.
- Ugedagen er så vidt muligt altid den samme, enten mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag.
- Du får også tilbudt deltagelse i mødregruppe, selvom du er med i Familieiværksætterne.
Meld jer til allerede under graviditeten og senest når du er i graviditetsuge 25.
Se mere her
Tilbuddet er for dig, som…
Skal være førstegangsforældre i Aarhus kommune.
Kontaktinformation
Grøndalsvej 2, 8260 Viby
Åbningstid: 8-15 hverdage
51575162
danr@aarhus.dk
Kontaktperson:
Anja Ravn Dam