Fællesskabstræning hos GRÅK

Sidst opdateret: 06-09-2022 10:09
GRÅK er en almennyttig forening, der har til formål at støtte sårbare unge og yngre voksne i alderen 13-30 år, bosiddende i Aarhus Kommune, i at genfinde glæden ved bevægelse og fællesskaber.

Via et nyt tilrettelagt koncept – kaldet GRÅK PLAY – som er en kombination af mentalisering, bevægelsespædagogik, fællesskab og mentortilknytning, støtter foreningen de unge i at blive trænet til at indgå i sociale relationer, samt opnå en stærkere selvforståelse i foreningens frirum.

Målet er, at de unge primært finder glæden ved - og modet til - at deltage i fællesskaber gennem bevægelse, der kan være med til at styrke troen på sig selv og derigennem give dem et godt nok greb om tilværelsen. Sekundært er målet, at de unge kommer i gang med en uddannelse eller beskæftigelse. Ultimativt ønsker GRÅK at støtte unge i at forbedre egne livsvilkår og blive aktører i eget liv.

PRAKTISK INFORMATION:

Forløbet er som udgangspunkt afgrænset til 3 måneder, men kan efter aftale forlænges.

Vi tilbyder træning 1-2 gange om ugen, og under opstarten vil træningen foregå sammen med den unges pædagog/kontaktperson/mentor etc.

Læs mere på: https://www.graakplay.dk/faq

Tilbuddet er for dig, som…

  • Er mellem 13 og 30 år og som ønsker at indgå i et styrkende fælleskskab. Vi er et gratis tilbud for sårbare, udsatte eller ensomme unge.

Kontaktinformation

GRÅK - Glæde, Robusthed, Åbenhed og Kompetence
Balticagade 8, 8000 Aarhus
Åbningstid: mandag til torsdage 9-15, fredag 10-14

60552729
info@graakplay.dk

Kontaktperson:
Elizabeth Bollerup