Drop-in støttegruppe for mennesker med anoreksi og bulimi

Sidst opdateret: 18-08-2021 01:08

DROP-in støttegruppen for mennesker med anoreksi og bulimi er et tilbud til dig, som har brug for støtte ind imellem. Dine problematikker er ikke behandlingskrævende, men du har brug for at tale om din situation med andre ligesindede.

I støttegruppen kan du møde andre i en situation lignende din, og du kan finde tryghed til at dele det, der er svært. Du vil møde personer, som måske er nået længere på vejen, og som kan give dig håb. Sammen kan I støtte hinanden til at komme videre.

I en DROP-in støttegruppe har du mulighed for at deltage uden at tilmelde dig. Du bestemmer selv, hvornår du vil deltage, og du kan benytte tilbuddet så ofte du har brug for det.

Vi mødes første tirsdag i måneden kl. 17-19.00.

Der er én eller to frivillige støttegruppeledere, der styrer mødet hver gang. Det er ikke terapi, og deltagelse i en støttegruppe kan derfor ikke erstatte behandling.

 

Tilbuddet er for dig, som…

Er berørt af anoreksi eller bulimi og som gerne vil møde ligesindede.

Du skal være minimum 15 år for at deltage i gruppen.

Kontaktinformation

LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
Ryesgade 29, 2.tv., 8000 Aarhus C
Åbningstid: Den første tirsdag i måneden kl 17-19

92156528
ida@lmsos.dk

Kontaktperson:
Ida Barmer