Det Grønlandske Værested Naapiffik

Sidst opdateret: 05-01-2023 09:01
Kirkens Korshær i Aarhus driver i samarbejde med Aarhus Kommune 'Naapiffik', som er et værested primært for udsatte grønlændere.

Af de ca. 40 daglige besøgende er knap halvdelen grønlændere. Der er altid mindst to medarbejdere til stede i huset. Brugerne kan få mad og rådgivning og der er løbende forskellige aktiviteter i huset og ud af huset. Naapiffik råder over egen motorbåd, og vi nyder generelt godt af at komme ud i naturen, om det er til stranden, i skoven eller bål i egen baghave.

AKTIVITETER:

  • Hver torsdag har vi café med grønlandsk fællessang.
  • En gang i måneden spiller vi banko.
  • Somme tider holder vi aftenåbent med fællesspisning.
  • En gang i måneden afholder vi et særligt arrangement for unge grønlændere under 40 år.

Stedet fungerer som et helhedsorienteret tilbud til udsatte grønlændere og samler forskellige tilbud i ét hus. Medarbejdere fra Det Opsøgende Team, Gadesygeplejerskerne, Det Grønlandske Hus samt Rusmiddelcenter Aarhus har deres faste gang i huset. Derudover er der et tæt samarbejde med Østjyllands Politi.

Tilbuddet er for dig, som…

  • er socialt udsat
  • er grønlænder
  • er +18

Kontaktinformation

Kirkens Korshær
Kalkværksvej 2, 8000 Aarhus C
Åbningstid: 9.15 - 16.00

22336944
m.andersen@kirkenskorshaer.dk

Kontaktperson:
Mads Lind Andersen