Den Rullende Kagemand

Sidst opdateret: 31-05-2021 11:05

Den Rullende Kagemand er en fødselsdagspakke til børn i familier, der befinder sig i en sårbar situation.

Formålet er at give alle børn mulighed for at fejre deres fødselsdag på samme måde, som deres kammerater i skolen eller børnehaven – også i situationer, hvor familien er presset på økonomi eller overskud. Fødselsdagshjælpen bruges til at invitere barnets børnehave- eller klassekammerater til fødselsdagsfest.

Fødselsdagspakken indeholder alt til en fødselsdag for op til 20 personer og består foruden en kagemand eller kagekone af bl.a. boller, slik, kakao/saftevand/sodavand, flag og bordpynt. Herudover får fødselsdagsbarnet naturligvis en gave.

Den Rullende Kagemand er for børn fra 3 – 14 år, som er bosiddende i Aarhus Kommune.

Ansøgning til Den Rullende Kagemand sker via ansøgningsskema, som hentes på lokalforeningens hjemmeside.

 

 

 

Tilbuddet er for dig, som…

Har børn fra 3 – 14 år, som er bosiddende i Aarhus Kommune.

Vil du være frivillig her?

Mødrehjælpens lokalforening Aarhus leverer hjælpepakker til fødselsdage, jul og indimellem aktivitetspakker.

Indkøber

Er du ferm til at handle, og har du bil, så skal du måske være vores nye rullende frivillige, som kører ud med Den Rullende Kagemand, som er vores fødselsdagspakke, måltidspakker til jul eller hyggeposer i en svær tid.

En tur tager typisk 2-3 timer pr. gang inkl. indkøb, og man kan melde sig så tit man vil.

Koordinator

Er du stærk til at organisere og planlægge er det også muligt at blive koordinator på vores hjælpepakker. Som koordinator planlægger du kørelister og laver vagtplaner for de frivillige.

 

Kontaktinformation

Mødrehjælpens lokalforening Aarhus
Åboulevarden 17, 2. sal, 8000 Aarhus
Åbningstid: Kun online

81440032
aarhus.lf@moedrehjaelpen.dk

Kontaktperson:
Malene Sørensen