Danskundervisning

Sidst opdateret: 18-08-2021 11:08

Kvindehuset tilbyder danskundervisning på flere niveauer alle åbningsdage (mandag, tirsdag, onsdag, torsdag). Vi har fokus på at skabe en tryg ramme om undervisningen, hvor man kan finde ro til at koncentrere sig og lære nyt. Vi har dansktilbud der strækker sig fra absolut begynderniveau, hvor der er plads til alle kvinder og alle læringsforudsætninger til danskundervisning der også har fokus på det skrevne dansk, grammatik og detaljerne i det danske sprog. Kontakt Kvindehuset på kontor@khaa.dk, hvis det har interesse, så finder vi ud af, hvilket hold, der passer til dig.

Formålet med foreningen Kvindehuset i Aarhus er at fremme kvinders mulighed for at føle sig hjemme i det danske samfund. Sammen styrker vi kvinders ressourcer, netværk og muligheder for at være aktivt deltagende borgere i samfundet. Kvindehuset arbejder på at styrke den enkelte kvinde i en tryg og anerkendende ramme, der giver mulighed for at finde glemte eller uopdagede ressourcer. Foruden en række specifikke aktiviteter såsom sprogundervisning, motion, rådgivning og meget andet, tilbyder Kvindehuset fællesskab og rum for samvær, og vi har fokus på aktivt at styrke venskaber og netværk for at modvirke ensomhed og isolation. Kvindehuset styrker kendskabet til kultur og traditioner og udvikler deltagernes kendskab til den by og det land, de lever i. Der bliver oplyst om medborgerskab, demokrati, rettigheder og pligter, samt undervist bredt i samfundsforhold.

Bemærk: Tilbuddet er kun til kvinder.

 

 

Tilbuddet er for dig, som…

Er kvinde og ønsker at lære dansk og blive bedre til dansk.

Kontaktinformation

Kvindehuset i Aarhus
N.J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C
Åbningstid: 10-15

50433771
kontor@khaa.dk