Dansehold for kvinder

Sidst opdateret: 02-06-2021 09:06

DFUNKs dansehold er for alle unge kvinder i alderen 15-30 år og kræver ingen danseerfaringer - blot lyst til at blive en del af en mangfoldig dansegruppe, hvor man er nysgerrig på at udforske forskellige stilarter. Vi danser alt fra hiphop og mavedans til vestafrikansk dans og palæstinensisk dabke. Vi mødes hver anden onsdag fra 16.30-18 i Ungdomskulturhuset på Tage Hansens Gade 8B,  8000 Aarhus. Det er gratis at være med, og det er frivillige, der står for at planlægge og afvikle træningerne. Du kan få mere information om vores hold og træningerne på denne Facebook gruppe: DFUNKY Ladies - kvindegruppe Aarhus

Tilbuddet er for dig, som…

Er ung kvinde på 15-30 år, uanset baggrund og erfaring med dans.

Vil du være frivillig her?

Som frivillig bliver du medskaber af et mangfoldigt ungdomsfællesskab, hvor danseglæde er i centrum. Din særlige rolle som frivillig bliver at sikre et fedt miljø, hvor der er plads til alle unge, uanset erfaring med dans.


Som frivillig skal du:

  • Stå for danseundervisning mindst én gang om månenden. Sammen med de andre frivillige planlægger og afvikler du dansetimer af 1-1,5 times dans med opvarmning, små sekvenser, par/gruppe øvelser og en lille fortælling om, hvor dansen kommer fra.
  • Sørge for at alle bliver taget godt imod på holdet og have fokus på at ryste holdet godt sammen
  • Være initiativrig og deltage i planlægningsmøder med frivilliggruppen. Til møderne snakker I om, hvordan det går i gruppen og planlægger undervisningen samt andre sociale aktiviteter for holdet (fx fællesspisning efter træning).

Som frivillig får du:

  • Erfaring med at planlægge, organisere og lede et projekt.
  • Mulighed for at sætte din faglighed i spil, hvis du fx læser idræt, antropologi, folkesundhedsvidenskab eller til lærer?
  • Gode danseoplevelser i fællesskab med andre unge fra forskellige kulturer


Vil du være frivillig?

Eller vil du gerne høre mere, før du beslutter dig? Så kontakt os på mail frivillig@dfunk.dk

Kontaktinformation

DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom
Tage Hansens Gade 8B, 8000 Aarhus
Åbningstid: Hveranden onsdag fra 16.30-18

50552934
annie@dfunk.dk

Kontaktperson:
Annie Stenderup