Chat 10-25 år - anonym online rådgivning

Sidst opdateret: 18-08-2021 12:08
Tal med os om alt.

Online chat rådgivning hver mandag kl. 18-19.30 - for børn og unge mellem 10-25 år (anonymt).

Det er rart at have nogen at tale med og vi sidder klar til at tale med dig!

Du kan være helt anonym når du skriver til os og vores rådgivere er vant til at lytte til alle mulige problemstillinger og til at svare på spørgsmål om alt mellem himmel og jord.
Der er ikke noget der er for stort eller for småt, og vi kan skrive sammen om alle de ting der kan være svære i børne- og ungelivet -  som f.eks. tanker der fylder i forhold til venskaber og fællesskaber, problemer i skolen eller derhjemme, mobning, sociale medier, seksualitet, skole/studieliv, spørgsmål vedrørende overgange (til teenagelivet eller til voksenlivet) og meget andet.

Tilbuddet er gratis og anonymt.

Tilbuddet er for dig, som…

Er mellem 10-25 år og unge har brug for at tale anonymt med en voksen.

Vil du være frivillig her?

Gør en forskel for andre – og dig selv

Brænder du, ligesom os, for at gøre en forskel for børn og unge mellem 10 og 25 år?
Er du uddannet psykolog, lærer, (klub)pædagog, socialrådgiver, coach eller studerer du til et af de fag?
Har du lyst til at bidrage ind i opgaver der støtter børn og unge?

Vi søger chatrådgivere og facilitatorer til vores fysiske forføb der afholdes over hele landet! Så opfylder du ovenstående krav og bor i f.eks. Nakskov, Aabenraa, Fjerritslev, Thisted, Vig, Kerteminde eller ethvert andet sted i Danmark, så kan du stadig blive frivillig hos UUM!

Som frivillig i UUM indgår du i et skønt frivillig team med afgrænsede opgaver og grundig træning og uddannelse før du går i gang. Ud over at gøre en forskel for børn og unge, som står i en svær situation, udvikler og tilegner du dig faglige og personlige kompetencer, som du kan bruge i mange andre sammenhænge – resten af livet.

Fællesskab med plads til alle

Vores mål er at skabe tolerante og sunde fællesskaber med plads til alle.

Denne tilgang kendetegner også foreningens interne organisering:
Vi ønsker vi os en organisation og en ramme for vores frivillige, der er kendetegnet ved et sundt fællesskab, hvor der er plads til de deltagendes meninger, holdninger og ideer.
Du får altså en høj grad af selvbestemmelse og mulighed for selv at præge indholdet i dit frivillige arbejde. Samtidig er der nødvendigvis også opgaver, der skal løftes i fællesskab, som vi forventer, du også har lyst til at deltage i.

Du kan se mere på vores hjemmeside www.uum.dk og skrive til mail@uum.dk hvis du vil i kontakt med os!

Kontaktinformation

Ung Uden Mobning
Rodalvej 8, 8340 Malling
Åbningstid: Mandag kl. 18:00-19:30

42954208
mail@uum.dk

Kontaktperson:
Inge Temple