Bydelsmødre i Kvindehuset

Sidst opdateret: 30-09-2021 02:09
Bydelsmødre skaber stærke fællesskaber og baner vej for de kvinder, det offentlige ikke kan nå. Det gør de ved at bygge bro mellem kvinderne og kommunens og lokalsamfundets tilbud, ved at skabe lokale fællesskaber og ved at etablere netværk på tværs af civilsamfund, det offentlige og den private sektor.
I vores lokalafdeling er vi kvinder af fortrinsvis anden etnisk oprindelse end dansk. Vi taler mange sprog og kan hjælpe med at oversætte papirer, være bisidder og hjælpe med at indføre andre kvinder i det danske system. Dette kan både være kvinder fra lokalsamfundet eller nytilkomne flygtninge. Vi kan også formidle kontakten til Kvindehuset, hvor der er undervisning i dansk, madlavning, arbejdsmarkedet og indføring i den danske kultur.
Bydelsmødre brænder for at gøre en forskel. Mange er kommet til Danmark som voksne og har selv gennemgået forskellige udfordringer forbundet med at starte forfra i et ny land. De har kæmpet sig gennem ukendte systemer, lært et nyt sprog og skulle etablere et nyt socialt netværk. Bydelsmødrene ønsker at hjælpe andre kvinder til hurtigere at forstå samfundet og kende deres muligheder i Danmark. Bydelsmødrenes personlige viden kobles med faktuel viden om 14 forskellige emner om fx familieliv og kommunens tilbud, som Bydelsmødrene tilegner sig på Bydelsmødrenes grunduddannelse. Det bringer de videre til andre kvinder og på baggrund af den viden og det netværk som Bydelsmødre tilbyder, kan kvinderne træffe de valg, som passer til dem.
Hvis man vil have en bydelsmor skal man kontakte mig (Giovanna Torresin) på telefon, mail eller pr. brev. Jeg har ikke bestemte træffetider, men man kan ligge en besked og så ringer jeg tilbage.
Vi mødes en gang om måneden efter nærmere aftale.

Tilbuddet er for dig, som…

Er kvinde og har udfordringer med det danske sprog og svært ved at forstå det danske system og det omgivende samfund.

Kontaktinformation

Bydelsmødre i kvindehuset
Anker Jensens Vej 38, 8230 Åbyhøj
Åbningstid: Jeg har ikke bestemte træffetider, men man kan ligge en besked og så ringer jeg tilbage

42409252
giovannatorresin@stofanet.dk

Kontaktperson:
Giovanna Torresin