Brevvenner

Sidst opdateret: 18-08-2021 01:08

Brevvenner er et tilbud til borgere, som føler sig ufrivilligt alene og oplever ensomhed. I aktiviteten bliver du matchet med en frivillig brevven, som du skriver med, med gammeldags pen og papir.  At modtage et brev der er håndskrevet, er nemlig en unik følelse. Tanken om, at nogen har brugt tid og gjort sig umage på at skrive lige præcist dét brev skaber livsglæde og finder smilet frem.  

Brevvenner genopdager fænomenet “pennevenner” og den sociale kontakt og nærværet kan gøres hjemme fra dine egne trygge rammer. 

Brevvennerne kan blive matchet efter ønsker og interesser:  

  • Fælles interesse - for eksempel politik, musik, kunst eller sport 
  • Lyst til at skrive om hverdagsglæder som f.eks. en gåtur i skoven 
  • Sansebreve til de personer, der er kognitivt udfordrede, men kan have stor glæde af at modtage post med kreative ting, der kan udfordre sanserne 
  • En skoleklasse, der gerne vil lave en højtidshilsen i billedkunst og herigennem sende lidt julepynt eller en forårstegning afsted 

 

Tilbuddet er for dig, som…

Er bosat Aarhus Kommune, og føler dig ufrivilligt alene og ensom under corona.

Vil du være frivillig her?

Når man melder sig som brevven, kan man komme ind forbi Frivillighuset på Nørre Allé 32 og hente et Brevvenner kitMed dig får du en mappe med papir, konvolutter, frimærker, blyanter, kuglepenne og hvad dit skrivehjerte ellers begærer 

Som Brevven forventer vi, at: 

  • Du har tid og overskud til at skrive et brev eller et kort, cirka hver tredje uge 
  • Du som brevskriver er omsorgsfuld, venlig og interesseret i at lade et andet menneske lære dig at kende 
  • Du er indforstået med, at ikke alle brevvenner kan skrive breve tilbage til dig, selv om de gerne ville 
  • Du har mod på at gøre en forskel for andre under coronakrisen 

Kontaktinformation

Røde Kors Aarhus
Nørre Allé 32, 8000 Aarhus C
Åbningstid: 09:00-15:00

86122460
aarhus.brevvenner@rodekors.dk