Bliv Lev-ven!

Sidst opdateret: 28-04-2022 11:04

Hvad går Lev-venner ud på?

Hos Lev-venner danner vi én-til-én venskaber mellem mennesker med udviklingshandicap og mennesker uden udviklingshandicap. Vi har fokus på, at venskabet skal være ligeværdigt og berige begge parter - for vi tror på, at man godt kan have meget til fælles på trods af forskelligheder. Som Lev-venner aftaler man som udgangspunkt indbyrdes i venskabet, hvor ofte man ses og hvad man laver. Vi foreslår dog at man som Lev-venner har kontakt med hinanden på ugentlig basis (eks. i form af en sms, en telefonopringning eller en e-mail), og at man mødes to gange om måneden, fx til en kop kaffe, en tur i biografen eller hvad man ellers har lyst til at lave sammen. Det er gratis at være med i Lev-venner, men som i et hvert andet venskab betaler man for sine egne udgifter. Aftalen om at være Lev-ven gælder i minimum et år, men vi oplever, at mange af vores venskaber varer ved i mange år. Vi vil løbende afholde sociale arrangementer i Aarhus, som kan tilbyde fællesskab og sparring på tværs af venskaberne.

Hvordan bliver man Lev-ven?

Processen for at få en Lev-ven er simpel: du tilmelder sig på vores hjemmeside levvenner.dk via tilmeldingsblanketten, derefter indkaldes du til et kort interview, hvor vi taler om hvilke interesser du har, samt hvilke ønsker du har for en kommende ven. Når vi har fundet et match indkalder vi til et venskabsmøde, hvor begge venner og en venskabsmatcher fra Lev-venner er til stede. Hvert venskabspar afstemmer individuelt, hvad de gerne vil lave sammen, og hvor ofte de vil have kontakt eller ses. Find tilmeldingsblanketterne her. Vi glæder os til at høre fra dig og invitere dig til vores fællesarrangementer i Aarhus!

Tilbuddet er for dig, som…

  • Bor i Aarhus-området
  • Er over 16 år
  • Har et udviklingshandicap eller er STU-elev
  • Har  lyst til at indgå i et Lev-venskab i mindst 1 år

Vil du være frivillig her?

"I Lev-venner Aarhus søger vi frivillige til at drive projektet. Hvis du vil være med på Aarhus-teamet kan du bl.a. bidrage som Venskabsmatcher, hvor du er med til at etablere og understøtte vores venskaber.

Hvis det har din interesse så skriv en mail til levvenner@lev.dk - så kontakter vi dig!

Kontaktinformation

Lev-venner Aarhus
Sønder Allé 33, 8000 Aarhus C

92821806
levvenner@lev.dk

Kontaktperson:
Keld Nedergaard