Bisidning og mentorstøtte til anbragte børn i alderen 6-17 år

Sidst opdateret: 10-05-2022 10:05

Barnets Stemme matcher anbragte børn med en frivillig voksen, der er professionelt uddannet bisidder og mentor - og som bl.a. kan deltage på barnets møder med kommunen og sikre, at barnet kender sine rettigheder og bliver hørt i processen. Det er et gratis tilbud. Den frivillige er i jævnlig kontakt med barnet under anbringelsen og giver både barnet kendskab til dets rettigheder og redskaber for at få en større tro på sig selv og egne evner.

Vi ønsker at give anbragte børn en særlig voksen, der hjælper, lytter og som de kan stole på.

I kan læse mere her:

https://barnetsstemme.dk/bs/om-barnets-stemme/

Tilbuddet er for dig, som…

er mellem 6 - 17 år og anbragt uden for hjemmet.

Vil du være frivillig her?

Som frivillig i Barnets Stemme bliver du en del af et team, der brænder for at gøre en forskel for børn der mangler støtte og gode sociale relationer under deres anbringelse. Samtidig hjælper du dem også med at få kendskab til deres rettigheder og muligheder og hvordan de kan arbejde sig hen mod at nå deres drømme.

Vi tror på, at gode sociale relationer og kendskab til helt fundamentale rettigheder for børn er afgørende for, at børnene vokser op og får tillid til andre mennesker, systemet og vores samfund.

I Barnets Stemme kan man være frivillig med mange forskellige ting – alt lige fra at hjælpe på workshops, til arrangementer, med at udbrede kendskabet til Barnets Stemme – og så kan man man ansøge om at blive en frivillig “særlig voksen” for et anbragt barn.

Du vil som frivillig gennemgå kurser om børns rettigheder og bliver klædt på til rollen.

Vi har brug for alle de ambassadører for børns rettigheder, som vi kan få! Vi håber, at du har lyst til at være med – så vi sammen kan formidle børns rettigheder i børnehøjde!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan læse mere her:

https://barnetsstemme.dk/bs/frivillig-2/

 

Kontaktinformation

Barnets Stemme
Hack Kampmanns Plads 2.3.1., 8000 Aarhus C.
Åbningstid: 9 - 16

20294460
gitte@barnetsstemme.dk

Kontaktperson:
Gitte Leth Thomsen