Bipolargruppen Aarhus

Sidst opdateret: 18-08-2021 01:08

Vi er en selvhjælpsgruppe bestående udelukkende af medlemmer, der selv er bipolare; dermed er alle i samme båd til vores møder. To gange om måneden samles vi for at tale om livet med bipolar lidelse, støtte hinanden og styrkes ved et ligestillet fællesskab. Vi skaber en afslappet og uformel stemning, når vi mødes, men har samtidig en struktur, der sikrer, at alle kan komme til orde med det, de har på hjerte. I gruppen har vi fuld tavshedspligt; du kan derfor trygt dele af dine erfaringer, sorger og glæder, problemer i hverdagen, kriser eller solstrålehistorier. Deltagelse er uforpligtende: vi har ingen krav om, at du deltager regelmæssigt, eller at du skal sige noget; det er helt op til den enkelte. Vi er en alsidig gruppe med stor aldersspredning, og vi hygger os sammen, uanset vores samtaleemner!

Tilbuddet er for dig, som…

er bipolar og ønsker at mødes med ligesindede. Gruppen er for voksne med bipolar affektiv sindslidelse - dét, som i gamle dage hed manio-depression. Du behøver ikke selv være bosat i Aarhus for at være velkommen til møderne.

Kontaktinformation

Depressionsforeningen
Sønder Allé 33, 8000 Aarhus
Åbningstid: Hverdage 12-14

28552570
bipolargruppen@gmail.com

Kontaktperson:
Kristina Madsen