Bindeleddet - for unge hjemløse

Sidst opdateret: 08-06-2021 12:06

Bindeleddet er et mentorprojekt for unge hjemløse. Vi samarbejder med herberger og væresteder for unge hjemløse (Egåhus og Malmøgade). De frivillige kommer på stedet 1-2 gange om ugen på faste dage og laver hyggelige ting med de unge. Hvis der med tiden opstår god kemi mellem en frivillig og en ung, matcher vi dem i et mentorforløb. Der er altså tale om en selvvalgt relation. Mentorforløbet varer minimum i et år, og løber fra herberg til egen bolig. Konkret laver mentorparret sociale aktiviteter sammen som cafébesøg, madlavning, gåture, klatring og meget mere. Endvidere har mentor fokus på, at den unge kommer ud i nye sociale sammenhænge, når relationen er stærk nok. Bindeleddet arbejder overordnet set med sårbare unges vej ind i voksenlivet - og for at sikre at den rådgivning, som normalt bliver varetaget af venner og familie, også er tilgængelig for unge hjemløse.  

Tilbuddet er for dig, som…

bor på Malmøgade eller Egåhus i Aarhus kommune.

Ethvert match mellem en mentee og en mentor er unikt, og derfor har vi ikke præcise retningslinjer for, hvad du og din mentor skal lave sammen. Vi ønsker bare, at du skal have det så godt som muligt. Det er dit liv og dine drømme, som din mentor støtter dig i.

Vil du være frivillig her?

Få erfaring med unge hjemløse som mentor

Gør en forskel for unge mennesker, der virkelig behøver det. Arbejd med professionelle redskaber og masser af faglig støtte, samt løbende supervision. Du får et diplom og noget til CV'et, men du får også muligheden for at ændre livsbane for et andet menneske.

Om dig

Du er ung af sind - men ikke nødvendigvis af alder - og har fødderne godt plantet på jorden. Du er god til at tale med alle slags mennesker og kan rumme andres udfordringer, glæder og problemer - uden nødvendigvis at kunne løse dem. Denne frivilligopgave kræver, at du er menneske, ven, støtte, sparringspartner mm. Ikke at du er bisidder ift. kommune osv.

Hvordan vi hjælper?

Bindeleddet støtter unge hjemløse til at komme ud af hjemløseidentiteten, før den ”gror” fast. Som mentor, begynder du med at være på et ungdomsherberg/ værested en gang om ugen sammen med et par andre mentorer. Siden bliver du koblet på én ung. Hovedopgaven er at skabe et solidt netværk, som den unge kan bruge, når du slipper. Du kommer til at bruge højst fire timer ugentligt i et år eller mere.

Aktiviteter

Der vil jævnligt være arrangementer, hvor du og den unge hjemløse får mulighed for at møde de andre mentorer og mentees. Det kan være middage, kulturelle aktiviteter eller idrætsaktiviteter. Desuden vil du og den unge få lommepenge, som I kan bruge på biografture, kaffe eller andet.

Ring og hør mere. Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktinformation

Fonden Bindeleddet
, 8000 Aarhus C

31175389
sandra@bindeleddet.org

Kontaktperson:
Sandra Frost