Besøgstjenesten i Fårup og Sabro sogne

Sidst opdateret: 03-06-2021 02:06

Besøgstjenesten er for ældre mennesker i Fårup og Sabro sogne med behov for kontakt og et ønske om besøg ugentligt eller hver 14. dag. Du bliver sat sammen med en besøgsven fra lokalområdet. Besøgsvennerne i besøgstjenesten er frivillige fra lokalområdet, der har lyst til at mødes, lytte og snakke.

Første gang du mødes med din besøgsven er sammen med en kontaktperson fra besøgstjenesten. Her ser der mulighed for at lære hinanden lidt at kende, afstemmes forventninger omkring hvor ofte og længe man ønsker at mødes, og hvad man kunne lave sammen.

Sammen med sin besøgsven kunne man f.eks. få en god snak over en  kop kaffe, spille kort, synge, læse avisen, hjælpe med småindkøb, eller gå en tur på biblioteket. Det finder I ud af sammen.

Du kan læse mere på hjemmesiden Besøgstjenesten | Fårup-Sabro Kirker

Tilbuddet er for dig, som…

er ældre og har lyst til besøg. Måske du kender ikke længere så mange i byen. Det kan også være at du er begrænset i at komme ud og deltage i sociale arrangementer. Eller måske synes du bare det vil være hyggeligt at have en at mødes med indimellem, så tiden ikke er så lang.

Vil du være frivillig her?

Du kan gøre en forskel for et andet menneske i din by ved at blive besøgsven. Du skal have tid til at besøge en af vore ældre en gang om ugen eller hver 14. dag i en længere periode. Du skal have lyst til at lytte og snakke med besøgsvennen. Sammen med besøgsværten finder I ud af hvad I har lyst til at lave sammen, - måske er der endda fælles interesser at tale om.

Kontaktinformation

Fårup og Sabro kirker
Sabro kirkevej 100, 8471 Sabro
Åbningstid: Tirsdag-torsdag 9.00-15.00

40164375
sjve@km.dk

Kontaktperson:
Susanne Vestergaard