Basarkredsen

Sidst opdateret: 17-09-2021 11:09

Vi er nogle raske unge damer, som er blevet ældre. De fleste af os er pensionister.

Vi mødes hver anden torsdag kl. 13.30 i Sct. Lukas Kirke, hvor vi nørkler med forskelligt håndarbejde. Første gang vi mødes er d. 30 september 2021.

Vi begynder altid med en kop kaffe/te og et stykke brød og får os en snak om, hvad vi har lavet siden sidst.

Kom og nørkl med. Basarkredsen skaffer materialerne, og alt hvad vi fremstiller bliver solgt i løbet af året eller på vores årlige Novembermarked. Overskuddet går til Menighedsplejens vigtige arbejde i Sognet.

Har du lyst til være en del af basarkredsen og lave lidt håndarbejde hjemme hos dig selv, fordi du måske ikke er i stand til at komme til os, hører vi også meget gerne fra dig. Vi kommer gerne hjem til dig med de ønskede materialer.

OBS! Alle Basarkredsens indtjente penge går ubeskåret til Menighedsplejens vigtige arbejde for de svage i sognet, f.eks. via jule- og feriehjælp og støtte til værestedet Det Blå Sted.

Tilbuddet er for dig, som…

Elsker at nørkle med håndværk. Kom og hyg med når basarkredsen broderer, strikker, hækler og syr mens vi drikker kaffe og vender verdenssituationen.

Kontaktinformation

Basarkredsen i Skt. Lukas Kirke
Sct. Lukas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus
Åbningstid: Hver anden torsdag kl. 13.30

20655428
basarkredsen@gmail.com

Kontaktperson:
Lillian Østrup